Rektor for VIA University College: Det er udtryk for ansvarlighed, når vi vil samle de mindste læreruddannelser

22. maj 2024
Rektor for VIA University College: Det er udtryk for ansvarlighed, når vi vil samle de mindste læreruddannelser
Af Harald Mikkelsen, rektor for VIA University College

Rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen, kommenterer på statsministerens kritik af den foreløbige beslutning om at sammenlægge læreruddannelserne i Skive, Holstebro og Nr. Nissum.

Det var lidt af en overraskelse, da statsministeren i folketinget tirsdag d. 14. maj erklærede, at hun var uenig i VIAs foreløbige beslutning om at flytte udbuddet af læreruddannelsen i Skive til Holstebro. Her kaldte statsministeren vores beslutning for en ”kold analyse af, hvad der er økonomisk og fagligt bæredygtigt” og gav udtryk for, at den var til skade for sammenhængskraften i vores samfund.

Selvfølgelig er det legitimt for både lokal- og landspolitikere at have holdninger til den måde, vi driver vores uddannelser på. Alligevel var statsministerens udtalelser opsigtsvækkende. Dels fordi det i sig selv er usædvanligt for en statsminister at gribe ind i en selvstændig uddannelsesinstitutions beslutninger om en lokal uddannelse. Og dels fordi udtalelserne tegner et nyt politisk landskab for os, hvor kvalitet, faglighed og ansvarlig ressourceanvendelse ikke længere er de vigtigste mål med vores valg af uddannelsernes placering.

Det er ellers netop det, loven om professionshøjskoler – den lov vi er underlagt – forpligter os til at sikre. Ifølge loven skal vi ”sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af professionshøjskolen.” Loven siger også, at bestyrelsen skal forvalte professionshøjskolens midler, ”så de bliver til størst mulig gavn for professionshøjskolens formål.”

Vi skal med andre ord tage ansvar for netop den økonomiske og faglige bæredygtighed af vores uddannelser. Det er på den baggrund, vi har fremlagt en beslutning om at konsolidere de tre læreruddannelser, som vi i dag udbyder i det vestjyske.

Som vi har gjort klart fra begyndelsen, handler vores beslutning først og fremmest om at fremtidssikre tilstedeværelsen af en god læreruddannelse den vestlige del af vores region. Årsagen er, at kraftigt faldende optagetal har sat kvaliteten af disse læreruddannelser under pres. Med meget små hold og årgange bliver det stadigt mere vanskeligt at opretholde et acceptabelt fagligt studiemiljø, hvor vi kan tilbyde uddannelse i alle folkeskolefagene, og hvor vores studerende kan samarbejde om opgaverne og bruge hinanden i undervisningen.

Af samme årsag er vi forpligtede til at forbedre ressourceanvendelsen på uddannelserne, for det er omkostningstungt at drive læreruddannelser med få studerende i hver klasse. Når man alligevel er nødt til det – som det igennem en årrække har været tilfældet for vores læreruddannelser i Vestjylland – går det unægtelig ud over de ressourcer, der er til rådighed for selve undervisningen.

For at understøtte læreruddannelserne i Skive og Nr. Nissum har vi igennem en årrække derfor overført flere millioner kroner årligt fra vores øvrige uddannelser hertil. Som en konsekvens har VIAs læreruddannelser bredt set et lavere timetal end læreruddannelserne på andre professionshøjskoler. På de små uddannelser har vi forsøgt at imødekomme udfordringerne ved at samkøre undervisningen på tværs af årgange. Men det siger sig selv, at det hele i sidste ende går ud over kvaliteten på uddannelserne.

Alt dette kunne man ønske, at kritiske politikere ville forholde sig til. Men ingen af de politikere, der på det seneste har kaldt vores beslutning for ”uforståelig,” eller ”skør”, beskyldt os for at svigte vores samfundsansvar eller kigge på et ”lille regneark” har reelt forholdt sig til de realiteter, der ligger til grund for vores beslutning.

Faktum er, at de tre læreruddannelser i den vestlige del af Region Midtjylland alle er at regne blandt de allermindste læreruddannelser, vi har i landet. At de vil blive endnu mindre i de kommende år, når de største årgange graduerer. Og at vores prognoser for befolkningsudviklingen viser, at den kedelige udvikling sandsynligvis vil fortsætte.

Det kan man selvfølgelig godt kalde for en ”kold” analyse af tingenes tilstand. Men det er nu engang en realitet, vi som ansvarlig ledelse må forholde os til.

Når statsministeren og andre antyder, at VIA svigter sit samfundsansvar ved at foreslå en sammenlægning af læreruddannelserne, må man derfor spørge: Samfundsansvar for hvad?

For statsministeren er svaret sammenhængskraft. Den vil vi gerne værne om, og vi anerkender fuldt ud betydningen af at gøre uddannelser tilgængelige over hele landet. Men det nytter jo kun noget, hvis uddannelserne rent faktisk fungerer.

Derfor vil vi opfordre de kritiske røster til at tage et reelt livtag med den situation, vi nu prøver at løse: At optaget på de omtalte læreruddannelser er kritisk lavt, og at situationen kalder på rettidig handling, hvis vi også fremover skal kunne udbyde en succesfuld læreruddannelse i det vestjyske område af vores region.

Her ville det klæde vores politikere at vende blikket indad i stedet for passivt at beklage sig over uddannelsesinstitutionernes manglende samfundssind. Det grundlæggende problem er jo, at de unge vælger de omtalte studiesteder fra – oftest til fordel for byer med et større studiemiljø.

Derfor er det relevant at spørge de lokal- og landspolitikere, der har udtrykt bekymring i denne sag, hvilke initiativer de selv har tænkt sig at tage for at påvirke de unges uddannelsesvalg direkte, så de unge i højere grad vælger at søge uddannelse dér, hvor man fra politisk hold ønsker, at uddannelserne skal være.

Der er masser, man her kunne tage fat på. Man kunne fx eksperimentere med lokale jobgarantier, udvidet SU, eller eftergivelse af studiegæld. Man kunne også sætte ind med bedre kollektive transportmuligheder, så 40 km til et uddannelsessted ikke er ensbetydende med flere timers transporttid. På den måde kunne vores politikere selv tage fat om det, der reelt udfordrer sammenhængskraften mellem de større og de mindre uddannelsesbyer i vores samfund, nemlig de unges eget uddannelsesvalg.  

Blot at holde uddannelsesstederne åbne løser i hvert fald ikke problemerne – heller ikke for de kommuner, der har hårdt brug for en velfungerende og populær læreruddannelse så tæt på, som det overhovedet er muligt.