Arbejdsgiverne afviser kandidater uden dansk og engelsk, med synshandicap eller i kørestol
En ny undersøgelse fra fonden Incita har kastet lys over nogle bekymrende tendenser på det danske arbejdsmarked. Selvom arbejdsgiverne er blevet mere rummelige, er der stadig plads til forbedring. En stor del af kandidaterne bliver stadig frasorteret på forhånd, hvis de ikke taler dansk og engelsk, har hygiejneproblemer, lider af et synshandicap eller sidder i kørestol.
Over halvdelen af arbejdsgiverne afviser kandidater med synshandicap
Ifølge Incita Arbejdsgiveranalyse 2024 er der en stigende tolerance overfor kandidater med udviklingsforstyrrelser som autisme. Alligevel afviser hele 50% af arbejdsgiverne kandidater med synshandicap eller dem, der sidder i kørestol, allerede før en jobsamtale. Det rejser spørgsmålet: Er der jobs, hvor det er acceptabelt at afvise ansøgere på baggrund af sprogbarrierer eller fysiske handicap?
Sprogbarrierer og hygiejneproblemer skaber store udfordringer
Analysen afslører også, at hele 72% af arbejdsgiverne vil afvise kandidater, der ikke taler og forstår både dansk og engelsk. Dette viser, hvor vigtigt sprogkundskaber er for mange job. Desuden vil 56% af arbejdsgiverne give afslag til kandidater med hygiejneproblemer. Disse statistikker peger på en bekymrende tendens til eksklusion af visse grupper på arbejdsmarkedet.
Er arbejdsgiverne for diskriminerende?
Der er en klar og presserende debat, som vi må tage fat på: Hvor går grænsen for, hvad der er acceptabelt at afvise en kandidat på baggrund af? Skal vi acceptere, at sprogbarrierer og fysiske handicap kan være afgørende faktorer i ansættelsesprocessen? Eller bør vi som samfund presse på for en mere inkluderende tilgang, hvor alle har lige muligheder for at få et job?
Positive tendenser, men lang vej igen
Det er ikke alt, der ser sort ud. Analysen viser også positive ændringer. Tolerancen overfor kandidater med autisme og psykiatriske diagnoser er stigende. For eksempel er antallet af arbejdsgivere, der vil afvise en kandidat med autisme, faldet fra 18% i 2022 til 11% i 2024. Ligeledes er afvisningen af kandidater med bipolare lidelser faldet fra 26% til 18% i samme periode.
Øget kendskab til jobs på særlige vilkår
En positiv udvikling er også arbejdsgivernes stigende kendskab til forskellige former for jobs på særlige vilkår. Hele 91% af arbejdsgiverne er nu bekendte med “fleksjob,” en stigning fra 89% i 2023. Også kendskabet til “småjob” eller “lønnede timer” er stigende, med 46% af arbejdsgiverne i 2024, der kender til disse muligheder mod 41% i 2023. Småjob kan være en fantastisk trædesten ind på arbejdsmarkedet for dem, der ikke er i stand til at arbejde fuld tid. Disse jobs er typisk henvendt til personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse.
Hvad mener arbejdsgiverne selv?
Arbejdsgiverne peger på flere faktorer, der kan hjælpe med at få flere mennesker ansat på særlige vilkår. De ønsker, at det skal være nemmere at finde kandidater, at administrationen skal være lettere, og at der skal være bedre adgang til hjælp og sparring undervejs. Samtidig understreger de, at motivation er den vigtigste faktor, når en kandidat tilbydes en ansættelse.
Har du oplevet at blive frasorteret?
Vi vil gerne høre fra dig! Har du nogensinde oplevet at blive frasorteret på arbejdsmarkedet på grund af sprogbarrierer, hygiejneproblemer eller fysiske handicap?
