Kultur

September Udstillingen 2024 i Gudenåhuset

17 kunstnere udstiller i Gudenåhuset fra 1.-26. september med bl.a. billedkunst, skulptur, tekstil, raku og keramik

September Udstillingen 2024 i Gudenåhuset
Kreditering: Viborg Bibliotekerne
3. september 2024
Af Benedikte Jensen

September Udstillingen er den årlige udstilling i Gudenåhuset, hvor medlemmer af Bjerringbro Kunstforening, der også er udøvende kunstnere, har mulighed for at udstille værker. Og den mulighed er der i år 17, der har benyttet sig af.

En del af de tilmeldte kunstnere har deltaget tidligere år, men også flere nye er med. Udover billedkunst i form af tegning, maleri og linoleumstryk, er der vævede billeder, raku og keramik samt skulpturer i træ.
Nogle af udstillerne er også med, når lokale kunstnere åbner dørene den sidste weekend i september til Åbne Atelierdøre Bjerringbro.

Udstillerne er:
Karna Vestergaard, Jonna Jensen, Doris Bundgaard Hansen, Margit Pilheden, Dorthe Christensen, Eva Holmsgaard Andersen, Susanne Mechlenborg, Ole Marstrand, Erna Lauridsen, Ivan Nielsen, Anny Byø og Leonora Nørgaard Pedersen. Nye på udstillingen er Lone Kjær, Birthe Pedersen, Anni Knudsen, Maren Grønkjær og Jonas Krag.

September Udstillingen er arrangeret af Bjerringbro Kunstforening i samarbejde med Gudenåhuset/Bjerringbro Bibliotek og kan ses til og med 26. september i Gudenåhusets udstillingslokale i åbningstiden: mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-18, torsdag og fredag kl. 10-17 samt lørdag kl. 10-13.

Internationale musikstjerner indtager Viborg til sommer

Læs også: Internationale musikstjerner indtager Viborg til sommer