Kultur

Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek

Kom med til en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere, når Bjerringbro Bibliotek inviterer til bogcafé d. 26. november

Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek med Anette, Lone, Dagny og Mette
Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 13. november 2024

Udenfor er det blevet køligere, vinteren banker på og det er tid til indendørs hygge. Hvad er bedre end at lade sig falde ned i sofaen med en god bog ved hånden eller i ørerne?

Savner du inspiration til de gode læseoplevelser eller gaveideer til den kommende højtid, så står Mette, Lone, Dagny og Anette fra Viborg Bibliotekerne klar tirsdag den 26. november kl. 19, hvor de i vanlig stil giver gode idéer til vinterens læsning.

Der vil være en bred vifte af bøger, som alle er valgt med hjertet. Hver bog får nogle personlige ord med på vejen, og der bliver naturligvis udleveret en bogliste på aftenen.

Der er fri entré til arrangementet, som foregår i Viften i Gudenåhuset tirsdag d. 26. november kl. 19 til ca. 20.30. Der er kaffe på kanden og lidt sødt til.