3 mia. kr. forventes at forsvinde

Alligevel forventes det, at omkring 3 mia. kr. aldrig finder vej tilbage til Nationalbanken. Dette til trods for, at hele 9 ud af 10 danskere er bekendt med, at sedlerne bliver ugyldige.

Markant fald i omløb af 1000-kronesedler

Ved indkaldelsens start i november 2023 var der 24,5 mia. kr. i omløb fordelt på den nuværende 1000-kroneseddel og ældre seddelserier. Per 31. januar 2025 var dette beløb reduceret til 3,2 mia. kr., hvoraf 2,5 mia. kr. stammer fra 1000-kronesedlen fra 2009-serien. Dermed er 90 % af de indkaldte 1000-kronesedler allerede blevet indleveret.

Modsat har indløbet af ældre sedler været betydeligt lavere. Kun omkring 706 mio. kr. af de ældre sedler er blevet afleveret, hvilket svarer til cirka 20 % af den samlede mængde. Særligt sedler fra 1997-serien, herunder 500- og 1000-kronesedler med firbenet og egernet, er blandt dem, der hyppigst er blevet indleveret.

Historisk perspektiv: Første landsdækkende indkaldelse siden krigen

Det er første gang siden 2. verdenskrig, at Nationalbanken gennemfører en seddelindkaldelse i denne skala. Sidste gang det skete var ved pengeombytningen i 1945, hvor den såkaldte ombytningsserie erstattede samtlige tidligere sedler. Siden da har Danmark løbende introduceret nye seddelserier, men de gamle sedler har fortsat været lovligt betalingsmiddel.

Over tid er mange af de gamle sedler dog forsvundet fra almindelig brug og er enten blevet ødelagt, mistet eller opbevaret som samleobjekter. Særligt ældre sedler kan have en højere værdi end deres nominelle pålydende, afhængigt af stand og sjældenhed. Dertil kommer, at en del sedler gennem årene er blevet transporteret til udlandet og ikke er vendt tilbage.

Højt kendskab blandt befolkningen

Nationalbanken har arbejdet intenst for at informere borgerne om den kommende ugyldighed. En landsdækkende oplysningskampagne i efteråret 2024 sikrede, at mere end 9 ud af 10 danskere blev opmærksomme på, at 1000-kronesedlen ville blive ugyldig. En opfølgende måling i december 2024 viste, at 8 ud af 10 borgere også var klar over, at samtlige ældre sedler ville miste deres status som lovligt betalingsmiddel.

Trods det høje informationsniveau svarede 1 ud af 6 adspurgte, at de selv lå inde med ældre sedler. Af dem oplyste 9 ud af 10, at de var bevidste om, at sedlerne ville blive ugyldige, men omkring halvdelen af denne gruppe erklærede, at de ikke planlagde at indlevere dem.

For at styrke kendskabet yderligere lancerer Nationalbanken en ny kampagne i foråret 2025. Denne gang er der et skarpt fokus på, at 31. maj 2025 er den sidste dag, hvor sedlerne kan bruges som betalingsmiddel, mens de stadig kan indleveres hos Nationalbankens indleveringssteder indtil 31. maj 2026.

Milliardbeløb vil aldrig blive indleveret

Til trods for kampagner og højt informationsniveau vurderer Nationalbanken, at ca. 3 mia. kr. ikke vil blive indleveret. Hovedparten af dette beløb – over 2 mia. kr. – består af ældre sedler, mens ca. 1 mia. kr. af 1000-kronesedlerne fra 2009-serien også forventes at forblive i omløb.

Sammenligner man med de nordiske nabolande, er restbeløbet af danske sedler relativt lavt. I Norge er 13,6 % af den seneste indkaldte seddelserie fortsat i omløb, mens tallet i Sverige er 6,4 %. I Danmark udgør restbeløbet blot 3 % af de oprindelige seddelværdier, hvilket peger på, at hovedparten af de indkaldte sedler allerede er afleveret.

For Nationalbanken betyder dette, at de sidste kontanter, der ikke indleveres, vil forblive bogført som passiver i bankens regnskaber – men uden reel mulighed for at blive brugt i det danske samfund.

Spørgsmålet er nu, om de sidste milliarder stadig vil dukke op, når deadline nærmer sig, eller om de for altid vil forblive gemt i gamle sparegrise, glemte pengeskabe eller udenlandske skuffer.

Kilde: Nationalbanken