Sport

Skærmfri zone: DIF’s nye anbefalinger for idrætsforeninger

DIF’s initiativ kommer i kølvandet på en større samfundsdebat om børns digitale trivsel. Der er et stigende behov for at sikre, at børn og unge har et sundt forhold til teknologi, og at deres fritid ikke bliver oversvømmet af digitale stimuli, som kan påvirke både deres mentale og fysiske helbred.

De kommende anbefalinger fra DIF vil give både foreninger og forældre de nødvendige værktøjer til at sikre, at børn og unge har et sundt forhold til digitale enheder, mens de er aktive i idrætten. Det er et skridt i retning af at skabe et trygt miljø, hvor børn kan dyrke deres sport uden at blive afledt af digitale medier.

Skærmfri zone: DIF’s nye anbefalinger for idrætsforeninger
Foto: Canva
Af Rikke Lund 10. februar 2025

DIF er i gang med at udvikle retningslinjer for, hvordan digitale enheder og sociale medier bedst kan håndteres i idrætsforeninger. Anbefalingerne skal bidrage til at sikre, at børns og unges digitale trivsel bliver prioriteret, samtidig med at de får mulighed for at dyrke idræt i et frirum, hvor de kan være sig selv, uden at blive påvirket af techgiganternes algoritmer.

Den digitale påvirkning af børn og unge har været et hedt emne i de seneste måneder, og DIF’s initiativ tager sigte på at beskytte børnene mod for meget skærmtid, når de er i idrætsforeninger.

Som Danmarks største børne- og ungeorganisation er DIF opmærksom på, at idrætten skal være et frirum, hvor skærme og sociale medier begrænses for at fremme de gode oplevelser for børn og unge. Ifølge næstformand i DIF, Frans Hammer, er det vigtigt, at børnene får lov at være til stede i nuet under deres aktiviteter uden forstyrrelser fra sociale medier og apps designet til at fastholde opmærksomheden.

I kølvandet på DIF’s børne- og ungesyn, hvor digital trivsel også er i fokus, har de udarbejdet disse anbefalinger, som skal lette arbejdet for både idrætsforeninger og forbund. Foreningen skal efter anbefalingerne være et skærmfrit område, medmindre der er et klart læringsformål med brugen. Dette gælder ikke kun for børnene, men også for trænere og forældre, der ofte sidder på sidelinjen.

I de kommende måneder vil DIF’s anbefalinger blive gennemgået af forbundene og forventes at være klar i foråret 2025.

Hvad betyder de nye anbefalinger for din forening?

DIF’s anbefalinger er ikke kun for de aktive udøvere, men også for trænere og forældre, der ofte bruger skærme under aktiviteter. Disse retningslinjer søger at skabe et miljø, hvor børn og unge kan være nærværende i deres idrætsliv uden at blive konstant afbrudt af digitale platforme.

DIF har understreget, at målet ikke er at fjerne skærme helt, men at sikre, at de kun bruges, når det er nødvendigt for læring eller kommunikation – og ikke for at opretholde en konstant digital tilstedeværelse.

I takt med den digitale udvikling og den påvirkning, som techgiganternes algoritmer har på børn og unge, er det vigtigt, at foreninger og trænere tager ansvar for den digitale trivsel, så idrætsaktiviteter stadig kan være et frirum for børnene.

Sol, skyer og forårsvarme: Torsdagens vejrudsigt

Læs også: Sol, skyer og forårsvarme: Torsdagens vejrudsigt

Hvad gør DIF for at sikre børns trivsel i idrætten?

DIF er på vej med anbefalinger, der ikke kun vil være vejledende, men også blive en del af træneruddannelserne. Målet er at opbygge et system, hvor digital trivsel er lige så vigtig som fysisk velvære i idrætsforeningerne.

Foreningerne vil blive opfordret til at bruge specifikke platforme, der er designet til idrætsbrug, som Conventus og Holdsport, i stedet for sociale medier som Facebook og Snapchat. På den måde undgår man, at børn og unge bliver fanget af de afhængighedsskabende elementer på sociale medier.

DIF’s arbejde er en del af et større initiativ, støttet af A.P. Møller Fonden, som skal forme fremtidens idræt for børn og unge frem til 2027.

Forårssol over byen: En dag med lys og mild luft

Læs også: Forårssol over byen: En dag med lys og mild luft

Hul i beredskabet: Danskerne frygter for boliger og infrastruktur

Læs også: Hul i beredskabet: Danskerne frygter for boliger og infrastruktur