Hvordan ’shitposting’ giver teenagepiger et frirum på sociale medier

Forskning afslører nye måder, unge skaber nærvær på

Unge mennesker har i mange år delt billeder på sociale medier, men ikke alle billeder er af høj kvalitet eller perfekte. Det er netop pointen, ifølge en ny forskningsartikel fra Aalborg Universitet. Her afslører forskerne, at mange unge, især teenagepiger, bruger ’shitposting’ som et redskab til at skabe et frirum på sociale medier, hvor de kan være deres sande jeg.

Søren Christian Krogh, post.doc. på Aalborg Universitet og én af forskerne bag artiklen, forklarer, at ’shitposting’ er en metode til at opbygge et alternativt, uperfekt rum i den perfekte digitale verden. Det giver de unge, og især pigerne, mulighed for at udtrykke sig uden at skulle leve op til de idealer, der dominerer mange sociale medier.

”Ved at ’shitposte’ vinder de unge handlingsrum, hvor de kan være dem selv. Det er en måde at stå i kontrast til de ofte perfekte billeder og indhold, der dominerer andre steder på nettet,” siger Søren Christian Krogh.

Skærmdebatten skal ses fra flere sider

Forskningen understreger vigtigheden af at nuancere debatten om skærmtid, som ofte er præget af negative synspunkter. Ifølge Krogh er det nødvendigt at forstå, hvad skærmene bruges til, fremfor at tale om skærmtid som noget entydigt negativt.

De unges brug af sociale medier handler ikke kun om at være optaget af skærme, men om hvordan de skaber nærvær, relationer og et rum, hvor de kan være sig selv uden fordomme.

Private rum på Snapchat

Shitposting er ikke et nyt fænomen, men det har udviklet sig med tiden. Det startede som en form for internetironi på platforme som Facebook, hvor billeder af dårlig kvalitet blev delt uden formål andet end at skabe forvirring. I dag foregår shitposting primært i private stories på Snapchat, hvor de unge kun deler indholdet med nære venner. Dette gør fænomenet til en mere intim og personlig måde at udtrykke sig på.

“De unge vil skabe et uperfekt rum ved at sende ligegyldige billeder og billeder i dårlig kvalitet til hinanden, og i det frirum er der er ikke nogen forventninger, de skal leve op til. Her kan de bare være sig selv. Det skaber en tættere relation og en følelse af at være forbundet og være sammen, selvom man sidder hver for sig bag hver sin skærm,” forklarer Søren Christian Krogh.