Forbruger
Krigsskat på vej? Se, hvad det kan koste din familie
I den seneste politiske debat om Danmarks bidrag til NATO har SVM-regeringen åbnet op for muligheden for at øge forsvarsudgifterne, men har endnu ikke præsenteret konkrete beløb eller finansieringsmetoder. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at han ønsker at hæve forsvarsbudgettet til 3 procent af BNP, hvilket svarer til en ekstra omkostning på 30 milliarder kroner om året. Samtidig har USA’s kommende præsident Donald Trump presset NATO’s medlemslande til at hæve deres forsvarsudgifter til 5 procent af BNP. Dette kan få store konsekvenser for danske skatteydere, især for dem med lavere indkomster.
Øgede forsvarsudgifter kræver højere skatter
I et notat fra CEPOS er der blevet regnet på de potentielle konsekvenser af de foreslåede stigninger i forsvarsudgifterne. Hvis Danmark skulle følge NATOs 3 procent-mål, vil det kræve en skatteforhøjelse på 2,67 procentpoint i bundskatten, svarende til en ekstra skatteregning på 18.800 kr. for en arbejderfamilie. Hvis Danmark derimod følger Trumps krav om 5 procent af BNP, vil skatten stige med 8,08 procentpoint, hvilket betyder en ekstra udgift på 57.000 kr. om året for en arbejderfamilie.
Hvad betyder dette for danske familier?
En ekstra krigsskat vil ramme arbejderfamilierne hårdt. For familier med en funktionærindkomst vil stigningen i skatten være endnu højere, med en regning på 28.100 kr. årligt ved en 3 procents stigning og 85.000 kr. ved 5 procent. For studerende vil stigningerne have en mindre effekt, da de typisk har en lavere indkomst og derfor en mindre skattebetaling. Dette vil især kunne mærkes blandt de familier, der har stramme økonomiske rammer.
Hvordan kan forsvarsudgifterne finansieres?
Der er flere måder, hvorpå de øgede forsvarsudgifter kan finansieres, herunder gennem effektiviseringer i den offentlige sektor eller via en krigsskat. Men med de nuværende økonomiske rammer og et strukturelt underskud, er der begrænset plads til at øge det offentlige forbrug uden at finde ny finansiering. CEPOS’ beregninger viser, at en direkte skatteforhøjelse vil være nødvendig for at kunne finansiere en øgning i forsvarsudgifterne.
De politiske diskussioner fortsætter
Det er endnu ikke klart, hvordan SVM-regeringen vil vælge at finansiere de øgede forsvarsudgifter. Diskussionen om, hvorvidt Danmark skal hæve sit forsvarsbudget til 3 eller 5 procent af BNP, vil sandsynligvis fortsætte i de kommende måneder, og både politikere og økonomer vil følge udviklingen tæt. Det er dog tydeligt, at en krigsskat vil have markante konsekvenser for danske familier, især dem med lavere indkomster.
Kilde: CEPOS