Kultur

DNA’en omkring os – gratis foredrag med biolog Philip Francis Thomsen

Dyr, planter og svampe efterlader DNA-spor i naturen, såkaldt miljøDNA, og snart får borgere i Viborg Kommune mulighed for at høre mere om denne fascinerende forskning.

DNA’en omkring os – gratis foredrag med biolog Philip Francis Thomsen
Foto: Offentlige foredrag i Naturvidenskab / Aarhus Universitet
Af Nanna Madsen 24. februar 2025

Usynlige spor i naturen 

Philip Francis Thomsen er lektor i biologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og en af pionererne inden for miljøDNA (eDNA). Tirsdag den 25. februar kl. 19.00-21.00 livestreames hans foredrag “DNA’en omkring os” på udvalgte lokationer i Viborg Kommune.  

Jorden er unik, fordi den er det eneste sted, vi med sikkerhed ved, at livet eksisterer. Enhver, der har brugt blot nogle timer ude i naturen, vil hurtigt bemærke, hvor varieret livet er i klodens forskellige økosystemer. Det, mange dog ikke tænker over, er, at naturen også er fyldt med usynlige spor i form af DNA, som levende organismer efterlader. 

Når dyr, planter og svampe bevæger sig rundt i naturen, efterlader de hele tiden små usynlige spor i form af DNA. Disse spor findes overalt omkring os – i jorden, vandet og endda luften. Gennem avanceret teknologi er forskere nu i stand til at indsamle og analysere disse DNA-rester. Metoden kaldes miljøDNA, og den bruges til at kortlægge biodiversiteten i vores omgivelser. 

Harerne finder nyt hjem i byens betonjungle

Læs også: Harerne finder nyt hjem i byens betonjungle

Kom tættere på videnskaben 

Under foredraget vil Philip Francis Thomsen ikke kun forklare, hvordan miljøDNA fungerer. Han vil også præsentere konkrete eksempler fra sin forskning, der har relevans for lokale naturområder. Eksemplerne spænder bredt fra kortlægning af dyre- og planteliv i kystnære områder til analyser af, hvad græssende dyr som køer og heste spiser i rewilding-projekter. Desuden vil Thomsen fortælle om, hvordan insekt-DNA på blomster kan give værdifulde data om lokale bestande. 

Foredraget er en unik mulighed for borgere i Viborg Kommune, som er interesserede i naturen, biodiversitet og den nyeste forskning. 

Visningen af foredraget er gratis. 

Tidspunkt: kl. 19.00-21.00 

Steder: 

  • Bjerringbro Biograf. Tilmelding påkrævet via telefon: 35115959. 
  • Fjordklyngehuset, Låstrup. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Karup Kultur- og Forsamlingshus. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Lysningen, Viborg. Tilmelding ikke påkrævet, men mulig via e-mail: tant@viborg.dk 
  • Menighedshuset Arken, Rødding. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Pakhuset, Frederiks. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Ravnsbjerghus, Dollerup. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Tapdrup Sognehus. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Taarup Forsamlingshus. Tilmelding ikke påkrævet. 
  • Viborg Katedralskole. Tilmelding påkrævet via e-mail: vibkat@vibkat.dk. NB! Tilmeldingsfrist: 24. februar.

Birthe Kjær og Hjerteforeningen hylder sundhedspersonale ved uddeling af Hjerteprisen 2025

Læs også: Birthe Kjær og Hjerteforeningen hylder sundhedspersonale ved uddeling af Hjerteprisen 2025

Mogensen’s T-shirt og ”Rumkuglen” slår alle forventninger på Lauritz.com

Læs også: Mogensen’s T-shirt og ”Rumkuglen” slår alle forventninger på Lauritz.com