Forbruger

Viborg Kommune åbner støttepulje for Royal Run-aktiviteter

Viborg Kommune åbner nu en pulje, som giver foreninger og borgergrupper mulighed for at søge støtte til aktiviteter i forbindelse med Royal Run 2025.

Viborg Kommune åbner støttepulje for Royal Run-aktiviteter
Der er allerede stor opbakning til opvamningskativiteter forud for Royal Run som her på Viborg Syd Idrætscenter (Foto: Malthe Hvid / Via Ritzau)
Af Rikke Lund 4. marts 2025

Støtte til kreative og inkluderende initiativer

Med et beløb på 125.000 kr. ønsker Fritidsrådet at bidrage til at skabe ekstra liv og fællesskab omkring løbeeventet, der finder sted mandag den 9. juni.

Puljen er åben for både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper, der ønsker at fremme bevægelsesglæde og samvær. Der kan søges op til 5.000 kr. pr. ansøgning uden krav om medfinansiering. Midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Så er pollensæsonen for elm i gang: Få styr på allergien

Læs også: Så er pollensæsonen for elm i gang: Få styr på allergien

Hvad kan der søges til?

Aktiviteterne kan spænde fra lokale sideruns og sociale træningsfællesskaber til kreative initiativer, der engagerer byens borgere. Formand for Fritidsrådet, Daniel Andersen, udtaler:

”Vi håber at se en bred vifte af aktiviteter, der kan være med til at skabe en festlig ramme om Royal Run allerede før det store event 9. juni.”

Eksempler på aktiviteter, der kan få støtte, omfatter:

  • Lokale sideruns og sociale træningsfællesskaber.
  • Events, der engagerer borgere uden for det organiserede foreningsliv.
  • Udsmykning og aktiviteter langs ruterne.
  • Opvarmningsarrangementer og andre festlige tiltag, der samler folk omkring bevægelse.
Royal Run1
Royal Run Stafet (Foto: Viborg Kommune / Via Ritzau)

Lokale projekter skaber inspiration

Puljen har allerede inspireret flere foreninger til at starte aktiviteter op. Karup-Kølvrå IK Løbemotion arrangerer gratis løbe- og gåture én søndag hver måned frem mod Royal Run, og efter turene er der hyggeligt samvær med lidt at drikke og kage.

Løvel Ungdoms- og Idrætsforening har besluttet at bruge puljemidlerne til at tilbyde nye medlemmer gratis træning to gange om ugen samt sociale samvær hver anden lørdag.

Søg allerede i dag

Ansøgningsprocessen er enkel, og alle med en god idé opfordres til at indsende deres ansøgning hurtigst muligt. Læs mere om puljen og send din ansøgning på viborg.dk/royalrun.

Flere kvindelige forfattere på vej: Ny litteraturkanon skal afspejle mangfoldighed

Læs også: Flere kvindelige forfattere på vej: Ny litteraturkanon skal afspejle mangfoldighed

Hurtig diagnose af hudkræft: Hvordan Dermloop-app’en reducerer ventetider

Læs også: Hurtig diagnose af hudkræft: Hvordan Dermloop-app’en reducerer ventetider