Forbruger

IKEA tilbagekalder visse udendørs LED lyskæder og lamper fra produktserierne LEDLJUS, SOMMARLÅNKE, STRÅLA, SVARTRÅ og UTSUND

Tilbagekaldelsen skyldes et stik, der ikke opfylder relevant sikkerhedsstandard.

IKEA tilbagekalder visse udendørs LED lyskæder og lamper fra produktserierne LEDLJUS, SOMMARLÅNKE, STRÅLA, SVARTRÅ og UTSUND
Foto: IKEA
Af Nanna Madsen 5. marts 2025

IKEA beder alle kunder, der ejer de berørte udendørs LED lyskæder og lamper fra produktserierne LEDLJUS, SOMMARLÅNKE, STRÅLA, SVARTRÅ og UTSUND om at stoppe med at benytte dem og kontakte IKEA. Grundet en produktionsfejl opfylder stikkene på disse produkter ikke den relevante sikkerhedsstandard, hvilket kan medføre risiko for elektrisk stød. De berørte produkter kan identificeres via LED-driverens navn, LED-driverens datostempel og stikkets navn.

Liste over tilbagekaldte produkter:  
LEDLJUS LED-lyskæde 64 pærer udendørs sort  
SOMMARLÅNKE LED-gulvlampe 100 beige udendørs  
SOMMARLÅNKE LED-lyskæde 12 pærer udendørs multifarvet  
STRÅLA LED-lyskæde 24 pærer stjerne blinke udendørs guldfarvet  
STRÅLA LED-lysgardin 48 pærer udendørs stjerne  
SVARTRÅ LED-lyskæde 12 pærer sort udendørs  
UTSUND LED-lyskæde 24 pærer udendørs sort  

Berørt LED-driver:  ICPSH24-2-IL-1  

Berørte datostempler for den berørte LED-driver ICPSH24-2-IL-1 (ÅÅUU): 2138, 2141, 2148, 2209, 2215, 2224, 2231, 2236, 2320, 2326, 2332, 2336, 2347, 2409, 2413, 2421, 2423, 2424, 2426, 2434, 2437 

Berørt stik: SYK-02F  

Hvorfor er disse produkter ikke sikre at bruge? 

Sikkerhed er en topprioritet hos IKEA, og derfor tilbagekalder virksomheden visse udendørs LED lyskæder og lamper fra produktserierne LEDLJUS, SOMMARLÅNKE, STRÅLA, SVARTRÅ og UTSUND, da stikket i disse produkter ikke opfylder relevant sikkerhedsstandard, hvilket kan medføre risiko for elektrisk stød.  

Under udviklingen af produkterne bliver de risikovurderet og grundigt testet for at sikre, at IKEA overholder gældende krav og bestemmelser på alle de markeder, hvor de opererer.  

På trods af dette er de blevet opmærksomme på, at et bestemt stik, der bruges til ovennævnte produkter, ikke overholder den relevante sikkerhedsstandard for at begrænse vandindtrængning, på grund af en produktionsfejl. Derfor tilbagekalder IKEA alle udendørs LED lyskæder og lamper, der har det omtalte stik. Produkterne kan identificeres via navnet på LED-driveren (ICPSH24-2-IL-1), datostempel (ÅÅUU – se alle berørte datostempler på listen ovenfor) på LED-driveren og navnet på stikket (SYK-02F). Produkter med andre LED-drivere, andre datostempler og et andet stik er ikke omfattet af dette tilbagekald.  

Risiko for hudkræft: Så unge er danskerne, når de tager sol første gang

Læs også: Risiko for hudkræft: Så unge er danskerne, når de tager sol første gang

Hvad skal jeg gøre som kunde?  

Kunder, der ejer et af de tilbagekaldte produkter, skal straks stoppe med at bruge det og kontakte IKEA for et erstatningsprodukt eller fuld refundering af beløbet. Derudover opfordrer IKEA kunder, der har købt produkterne, til at sprede budskabet om denne tilbagekaldelse, især hvis de ved, at det tilbagekaldte produkt blev givet i gave, udlånt eller solgt til en anden.  

De tilbagekaldte produkter kan returneres til ethvert IKEA-varehus for et erstatningsprodukt, hvis muligt. Hvis ikke, så kan kunderne få pengene tilbage. Kvittering eller købsbevis er ikke nødvendigt.  

IKEA beklager ulejligheden.

58 procent færre dødsfald siden 1990 – dansk luftforurening er i bedring

Læs også: 58 procent færre dødsfald siden 1990 – dansk luftforurening er i bedring

Yngre kvinder rammes hårdt af tabt arbejdsevne: Er arbejdsfordelingen i hjemmet en faktor?

Læs også: Yngre kvinder rammes hårdt af tabt arbejdsevne: Er arbejdsfordelingen i hjemmet en faktor?