Erhverv
Akademikerboomet i det offentlige: Antallet af kolde hænder stiger markant trods løfter om afbureaukratisering
Antallet af akademikere i den offentlige administration er steget med hele 66 procent på bare ti år, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Udviklingen går stik imod politikernes gentagne løfter om at mindske bureaukratiet og risikerer at få alvorlige konsekvenser for både velfærden og erhvervslivet, i takt med at de såkaldte kolde hænder fylder stadig mere i det offentlige.
Den offentlige sektor akademiseres i rekordfart
Den offentlige administration i Danmark gennemgår en markant akademisering, hvor antallet af såkaldte “kolde hænder” – ansatte med lang videregående uddannelse – er steget fra 31.500 i 2013 til hele 52.400 i 20231. Denne stigning på 66 procent over 10 år kommer på trods af, at skiftende regeringer gennem årtier har lovet at reducere bureaukratiet og effektivisere den offentlige sektor.
Analysen fra SMVdanmark afslører, at hver tredje medarbejder i den offentlige administration nu har en lang videregående uddannelse, hvilket gør det til den mest almindelige uddannelsesbaggrund i denne del af den offentlige sektor1. Samtidig er andelen af ansatte med andre uddannelsesbaggrunde faldet markant – fra omkring halvdelen i 2013 til lidt over en tredjedel i 2023.
Strukturel ændring snarere end midlertidig tilpasning
Ifølge analysen er der ikke tale om en midlertidig udvikling, men om en strukturel transformation af den offentlige administration. Særligt bemærkelsesværdigt var stigningen fra 2020 til 2021, hvor antallet af kolde hænder voksede med hele 7,5 procent1. Selvom dette delvist kan tilskrives COVID-19-pandemien, er det påfaldende, at væksten er fortsat selv efter pandemiens afslutning.
Konsekvenser for lokalsamfund og erhvervsliv
For lokalsamfund i hele Danmark kan denne udvikling have flere konsekvenser. Centraliseringen af den offentlige administration påvirker ikke kun, hvor offentlige arbejdspladser placeres, men også hvilke typer jobs der skabes i forskellige dele af landet.
Undersøgelser viser, at centraliseringen af højtuddannede offentlige arbejdspladser kan påvirke den lokale erhvervsstruktur. For hver 10 højtuddannede offentlige stillinger forsvinder omkring 4,3 jobs i den traditionelle produktionssektor, mens der skabes 14,5 stillinger i vidensintensive servicefag som konsulent- og ejendomsbranchen samt 4,5 jobs inden for forretningsservice.
Politiske tiltag og fremtidsudsigter
Mens antallet af akademikere i det offentlige stiger, har regeringen og flere oppositionspartier i april 2024 indgået en aftale om at reducere optaget på akademiske bacheloruddannelser i perioden 2025-2029. Formålet er at sikre en mere balanceret fordeling af studerende på forskellige typer videregående uddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser som sygeplejerske, lærer og pædagog.
Denne aftale kan på længere sigt påvirke sammensætningen af arbejdsstyrken i den offentlige sektor, men effekten vil først kunne mærkes flere år ude i fremtiden.
Økonomiske udfordringer og prioriteringer
Den stigende akademisering af den offentlige administration rejser spørgsmål om ressourceanvendelse i en tid, hvor Danmark står over for flere økonomiske udfordringer. Ifølge Danmarks Konvergensprogram 2023 forventes den strukturelle beskæftigelse ikke at stige i samme tempo frem mod 2030, som den har gjort de sidste 20 år.
Dette understreger behovet for at prioritere, hvor arbejdskraften anvendes mest effektivt – både i den offentlige og private sektor.
Behov for handling
Udviklingen med stadig flere akademikere i det offentlige kalder på handling, hvis politikernes løfter om afbureaukratisering skal indfries. Særligt for lokalsamfund uden for de store byer er det afgørende, at den offentlige administration ikke blot vokser i omfang, men også bidrager til at løse reelle udfordringer for borgere og virksomheder.
Kilde: SMVdanmark, Aalborg Universitet, Eurydice, Finansministeriet