Vores kultur arv er i fare: Hver tiende dag bryder en fredet bygning i brand

Stadig sårbare – ét år efter Børsen

Den 16. april 2024 stod Hovedstadens Beredskab i frontlinjen mod flammerne, da Christian 4.s ikoniske handelsbygning brød i brand. Med 350 brandfolk lykkedes det at redde 45 procent af murværket og 99 procent af kulturgenstandene. Men et år efter er hverken de fredede bygninger eller beredskabet bedre rustet, advarer sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard:

“Vi ved jo strengt taget ikke, hvor lang tid vi har. Den næste ulykkelige brand kan jo ramme i morgen. Så hos Danske Beredskaber er vi klar til hurtigt at gøre arbejdet færdigt, hvis vi får invitationen,” siger Bjarne Nigaard

Politisk arbejdsgruppe uden resultat

Efter Børsen‑branden nedsatte Social‑ og Bolig‑ samt Kulturministeriet en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle aflevere anbefalinger senest 31. marts 2025. Tidsfristen er passeret, og rapporten lader vente på sig:

“Vi har ikke hørt et eneste pip,” konstaterer brandteknisk rådgiver Marcello Francati i Dansk Brand‑ og Sikringsteknisk Institut.

Det efterlader både eksperter og kommunale beredskaber i venteposition – og de mere end 4.100 adresser med fredede bygninger uden en samlet strategi.

Kommunale beredskaber: Klar – men afventende

Hos de 29 kommunale beredskaber er meldingen klar: Brandsyn, risiko­kortlægning og øvelser kan rulles ud i løbet af måneder, hvis der kommer en national ramme og øremærket finansiering.

Bjarne Nigaard peger på tre hurtige greb:

1. Fælles datasystem: Alle fredede bygninger registreres med plantegning, adgangsveje og særlige kulturværdier.
2. Minimumskrav til brandsikring: F.eks. røgdetektion, sprinkling eller vandtåge, tilpasset bygningernes arkitektur.
3. Træning og øvelser: Lokale brandfolk og ejere øver restværdiräddelse – hurtig evakuering af kunst, inventar og arkivalier.

Hvad gør Norge og Sverige anderledes?

“Faktisk er vi langt bagefter vores nordiske naboer i Norge og Sverige, som begge har målrettede indsatser og øremærkede ressourcer til at passe bedre på deres kulturarv. Det kunne vi helt sikkert godt lære noget af,” lyder det fra Bjarne Nigaard.

• Norge har siden 2021 haft en national vejledning og statslige tilskud, der dækker op til 50 procent af udgifterne til brandsikring af fredede ejendomme Riksantikvaren.
• Sverige etablerede i februar 2024 et tværgående “Råd for skydd av kulturarv”, hvor kulturmyndigheder, brandmyndigheder og museer koordinerer beredskab og finansiering frem til 2027 Regeringen.

Begge lande kobler lovkrav, rådgivning og økonomiske incitamenter – noget Danske Beredskaber efterlyser herhjemme.

Vejen frem: Faglighed før symbolpolitik

Danske Beredskaber, Foreningen Historiske Huse og beredskabernes egne forebyggere opfordrer til, at den kommende rapport suppleres af eksperter i kulturarv og brandsikkerhed. Kombinationen af bygningsteknisk viden og praktiske sluknings‑erfaringer skal sikre, at løsningerne både er realistiske og skånsomme over for de historiske strukturer.

Fakta

• 4.132 adresser med fredede bygninger i Danmark (Slots‑ og Kulturstyrelsen)
• 237 brande i fredede bygninger 2016‑2024 (Beredskabsstyrelsens ODIN‑database)
• 45 % af Børsen reddet – 99 % af kunstgenstandene sikret (Hovedstadens Beredskab)
• 25‑26 brande om året i kulturarven – svarer til én brand ca. hver tiende dag

Mens ilden ikke venter på politiske processer, gør kulturarven det. Uden en hurtig, fagligt funderet handleplan risikerer Danmark, at næste brand udslukker endnu et stykke af vores fælles historie.