Danmark forbereder ny flådeplan – detaljer om krigsskibe stadig uafklarede

Fokus på dansk produktion – men uenighed blandt partier

Et centralt element i flådeplanen er ønsket om, at en betydelig del af produktionen af de kommende krigsskibe skal foregå i Danmark. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) understregede på et pressemøde, at dette skal sikre både arbejdspladser og teknologisk udvikling i Danmark.

Dog er det endnu uvist, hvor stor en del af produktionen, der faktisk vil blive placeret her i landet. På Christiansborg er der uenighed blandt aftalepartierne om, hvor vigtigt det er, at skibene bygges på danske værfter. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne presser på for dansk produktion, mens De Konservative ikke ser det som afgørende, hvor skibene bygges, så længe de opfylder Forsvarets behov.

Endelige beslutninger venter på NATO-mål

Detaljerne omkring anskaffelsen af de nye krigsskibe afhænger af de kommende styrkemål fra NATO, som først forventes at være klar til juni. Disse mål vil definere, hvilke krav Forsvaret skal opfylde, herunder flådens kapacitet.

Ifølge forsvarsministeren vil beslutninger om skibenes type, antal og finansiering blive truffet i løbet af første halvdel af 2025, når NATO’s retningslinjer er på plads.

• “Vi skal sikre, at Danmark også fremover har en flåde, der kan beskytte rigsfællesskabets interesser på havet,” lød det fra Troels Lund Poulsen.

Krigsskibe til Arktis og Nordatlanten

Blandt de planlagte skibe er luftforsvarsfregatter og arktiske patruljeskibe. Disse skal spille en central rolle i at håndhæve Danmarks suverænitet i Arktis og Nordatlanten samt bidrage til overvågning og kontrol i de danske farvande.

Indsatsen i Arktis og Nordatlanten vil dog kræve yderligere forhandlinger med Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut, da rigsfællesskabet skal være enige om de konkrete tiltag i regionen.

Klarhed om mindre skibe

Mens der stadig er usikkerhed om de større krigsskibe, er der større enighed om anskaffelsen af mindre fartøjer. I alt skal 26 skibe købes:

• 21 skibe til Marinehjemmeværnet
• 4 havmiljø- og minelægningsfartøjer
• 1 skib til overvågning af undersøiske infrastrukturer som havkabler

Disse mindre skibe ventes at koste omkring fire milliarder kroner og er allerede finansieret gennem forsvarsforliget og den såkaldte “accelerationsfond”. Denne fond skal styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026 med i alt 50 milliarder kroner.

Store investeringer i Forsvaret frem mod 2033

Flådeplanen indgår i den bredere oprustning af det danske forsvar, som allerede tidligere i år blev aftalt mellem regeringen og en bred kreds af partier. Der er afsat yderligere 120 milliarder kroner frem mod 2033 til at styrke Forsvaret – oven i de 200 milliarder, der allerede var afsat.

På nuværende tidspunkt er der godt 19 milliarder kroner tilbage i forsvarsforliget til nye investeringer, men disse midler dækker alle grene af Forsvaret – ikke kun flåden. Ifølge forsvarsministeren vil der derfor blive behov for at finde yderligere finansiering, da flådeplanen vurderes at ville koste et tocifret milliardbeløb.

Flådeplanen på vej – men med plads til forhandling

Med den præsenterede plan lægger regeringen og forsvarsforligets partier op til en markant styrkelse af Danmarks maritime forsvarsevne. De endelige beslutninger afhænger dog af både internationale aftaler, økonomiske rammer og politiske forhandlinger. Det næste halve år bliver derfor afgørende for, hvordan Danmarks fremtidige flåde kommer til at se ud.