Nye prøveformer giver piger markant karakterforspring i folkeskolen

I folkeskoler over hele landet bliver forskellen mellem drenges og pigers karakterer ved afgangseksamen større og større. Siden 2008 er pigernes forspring vokset fra 0,5 til 0,9 karakterpoint, og selvom drengenes gennemsnit også er steget i perioden, har pigerne formået at øge deres forspring markant. En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden kaster nu lys over årsagerne til denne udvikling, og resultaterne er bemærkelsesværdige for både forældre, lærere og skoleledere i lokalområdet.

To prøveformer står for hovedparten af karakterforskellen

Analysen afslører, at hele 90% af den stigende forskel mellem kønnene kan tilskrives blot to specifikke afgangsprøver: mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag. Særligt fællesprøven i naturfag står for over halvdelen (54%) af den stigende karakterforskel, mens mundtlig dansk tegner sig for godt en tredjedel (36%).

Det interessante ved netop disse to prøver er, at de begge har gennemgået markante ændringer i prøveformen. Hvor eleverne tidligere skulle trække et ukendt emne på eksamensdagen og forberede sig i kort tid, skal de nu i stedet forberede et oplæg gennem flere uger før selve eksamensdagen.

Prøveformer der favoriserer bestemte kompetencer

Forskerne fra ROCKWOOL Fonden peger på, at de nye prøveformer i højere grad tester færdigheder som selvdisciplin, planlægning og fordybelse – kompetencer hvor piger typisk klarer sig bedre end drenge. De nye prøveformer kræver, at eleverne kan arbejde selvstændigt med et emne over længere tid, analysere problemstillinger og forberede præsentationer.

I modsætning hertil er skriftlig matematik den eneste afgangsprøve, hvor drenge generelt klarer sig bedre end piger. Denne prøve tester i højere grad klassiske kognitive evner som paratviden, problemløsning og logisk tænkning.

Konsekvenser for fremtiden

Med de skærpede adgangskrav til gymnasiet, som Folketinget vedtog i marts 2025, får karaktererne fra folkeskolen endnu større betydning. Når drenge generelt opnår lavere karakterer, vil adgangskravene ramme flere drenge end piger.

For lokalområdets skoler betyder det, at der kan være behov for at se nærmere på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så også drengene bliver bedre til at mestre de færdigheder, som de nye prøveformer kræver. Alternativt kan man politisk overveje at justere sammensætningen af prøverne for at mindske den kønsmæssige slagside.

Ændringer i prøveformer gennem tiden

De seneste års ændringer i folkeskolens afgangsprøver har været omfattende:

• I 2007 blev der i mundtlig dansk tilføjet en ny prøveform, hvor eleven forbereder et oplæg inden for et trukket fordybelsesområde og afleverer en synopse før prøvedagen
• I 2017 blev den mundtlige prøve i fysik/kemi erstattet af en tværfaglig fællesprøve i naturfag, hvor eleverne udarbejder en problemstilling og forbereder præsentationen forud for prøvedagen
• I 2016 blev de mundtlige udtræksprøver i kulturfagene (historie, kristendom og samfundsfag) ændret på lignende måde

Balancegang mellem forskellige kompetencer

De færdigheder, som testes med de nye prøveformer, er utvivlsomt vigtige på et arbejdsmarked og i et uddannelsessystem, der efterspørger akademiske færdigheder, samarbejdsevner og selvstændighed. Men den kønsmæssige slagside rejser spørgsmål om, hvorvidt prøvesystemet er balanceret nok til at give alle elever lige muligheder for at vise deres styrker.

For forældre til drenge i lokalområdets skoler kan det være værd at være særligt opmærksom på at støtte udviklingen af selvdisciplin og planlægningsevner hos deres børn, da disse kompetencer bliver stadig vigtigere for at klare sig godt i uddannelsessystemet og til dels resten af livet.

Kilde: ROCKWOOL Fonden