Familie
Sundhedsreformens økonomi skrumpet: Regeringen fjerner over en milliard fra planen
Regeringens sundhedsreform står på usikker grund, efter at det økonomiske fundament er blevet skåret med over en milliard. Regionerne skal nu løfte tunge opgaver med færre midler, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt ambitionerne om bedre sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet overhovedet kan indfries.
Sundhedsreformen skal styrkes – men økonomien halter
Regionerne skal overtage sundhedsopgaver fra kommunerne for at skabe bedre sammenhæng i behandlingen af blandt andet kroniske patienter. Det er den centrale vision bag regeringens sundhedsreform. Men nu viser nye tal, at de økonomiske forudsætninger skrider.
Opgørelsen over, hvad kommunerne bruger på de opgaver, der skal overgå til regionerne, er blevet revideret ned fra knap 5,3 milliarder kroner til 4,2 milliarder. Det betyder, at regionerne får 1,1 milliard kroner mindre end først antaget til at løfte opgaverne.
Ifølge Danske Regioners formand, Anders Kühnau, udfordrer det reformens gennemførelse: “Sundhedsreformens succes afhænger af, at det lykkes for regionerne at skabe større sammenhæng og kvalitet i hele kæden af sundhedsopgaver. Det er selve kongstanken i sundhedsreformen, og den ambition bakker vi helhjertet op om,” “Men det skal også lykkes i praksis. Og det afhænger i meget høj grad af den økonomi, der er til at løfte opgaverne.”
Manglende midler svækker forebyggelsen
Det lavere budget rammer især det forebyggende arbejde. Ifølge den seneste opgørelse mangler der næsten 600 millioner kroner til patientrettet forebyggelse – det vil sige tiltag, der skal forhindre, at kronisk syge borgere ender med at blive indlagt.
Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner, er bekymret over de nye tal: “Hvis opgørelsen står til troende, bliver der brugt langt færre penge på eksempelvis at forebygge hospitalsindlæggelser, end vi antog.”
Han frygter, at det svækkede økonomiske fundament vil gøre det svært at levere på regeringens løfter: “Vi kan få meget svært ved at levere det store løft i behandlingen, som regeringen har stillet mennesker med diabetes, KOL, hjerteproblemer, gigt og mange andre sygdomme i udsigt.”
Ambitioner uden penge
Reformen skal blandt andet sikre nye kronikerpakker, som skal forbedre behandlingen af borgere med længerevarende sygdomme. Men uden det forventede økonomiske grundlag kan regionerne stå med store ambitioner – og for få ressourcer til at indfri dem.
Derfor advarer både Anders Kühnau og Mads Duedahl om, at regeringens egne målsætninger risikerer at kuldsejle, hvis ikke den økonomiske opbakning følger med.