Politik

Seksuelle overgreb og vold i hjemmet: Nu kommer konsekvensen

Et nyt politisk udspil sætter hårdt ind mod partnervold og voldtægt i Danmark. Regeringen vil skrue markant op for straffene – en klar markering af, at overgreb mod kvinder ikke længere vil blive mødt med milde sanktioner. Særligt grove tilfælde skal fremover straffes langt hårdere.

Seksuelle overgreb og vold i hjemmet: Nu kommer konsekvensen
(foto: adobe)
Af Rikke Lund 22. maj 2025

Strafskærpelser skal beskytte ofre og sende et klart signal

Regeringen har præsenteret et nyt udspil, der vil hæve straffen for partnervold og seksuelle overgreb markant. Et af målene er at styrke ligestillingen og sende et kraftigt signal om, at samfundet ikke vil acceptere vold mod kvinder.

Straffen for voldtægter, hvor gerningsmanden bruger vold eller truer med vold, vil stige med 50 procent. Det gælder både overfaldsvoldtægter og gruppevoldtægter. Det betyder eksempelvis, at en gerningsmand, som tidligere fik tre års fængsel, fremover kan få fire år og seks måneder.

Også ved førstegangstilfælde af partnervold bliver straffen 50 procent hårdere. Derudover fordobles straffen for både grov og særdeles grov vold – et klart brud med tidligere praksis, hvor kun gentagne tilfælde blev betragtet som særligt alvorlige.

Millioninvestering i bæredygtigt fiskeri skal sikre havets fremtid

Læs også: Millioninvestering i bæredygtigt fiskeri skal sikre havets fremtid

Kvinder rammes hårdest – og drab truer i sidste ende

Tallene taler deres tydelige sprog: Vold og overgreb i nære relationer rammer langt oftere kvinder end mænd. Ifølge nye tal fra Justitsministeriet har mellem 8.000 og 16.000 kvinder i Danmark været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for det seneste år alene. Blandt mænd er tallet mellem 1.000 og 5.000.

Når det gælder partnerdrab, viser statistikken, at otte ud af ti dræbte er kvinder. Vold og kontrol i parforhold er ofte forstadiet til disse tragedier. Regeringens mål er at gribe ind i tide – og det kræver skarpere sanktioner.

”Det er en vigtig sejr for ligestillingen, at vi nu skærper straffene for partnervold og voldtægt.” “Det sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere vold og overgreb mod kvinder, lyder det fra ligestillingsminister Magnus Heunicke.

Fakta: Hvad ændres med strafreformen?

  • 50 % hårdere straf for simpel vold begået mod partner: F.eks. stiger en straf fra 40 til 60 dages fængsel.
  • 50 % hårdere straf for voldtægt ved vold eller trusler: En straf på tre år stiger til fire år og seks måneder.
  • Fordobling af straffen for grov eller særdeles grov vold: En tidligere straf på seks måneder stiger til ét år.

Selvom 43 procent af voldsofre i parforhold er mænd, viser tallene, at kvinder i højere grad udsættes for alvorlig fysisk vold og i flere tilfælde får synlige skader. Hele 30 procent af kvinderne vurderer volden som ’ret alvorlig’ eller ’meget alvorlig’, mod kun 9 procent blandt mænd.

Et enigt Folketing giver ny støtte til forældre i krise

Læs også: Et enigt Folketing giver ny støtte til forældre i krise

Knap 45.000 unge står uden job og uddannelse i Danmark

Læs også: Knap 45.000 unge står uden job og uddannelse i Danmark