Erhverv
Klima, kirke og kroner: Skovprojekter giver mening
Rundt om i landet begynder flere kirker at rejse skove på deres jorde som en del af den grønne omstilling. Nu får de både økonomisk støtte og praktisk hjælp fra Klimaskovfonden til at komme i gang – og skovene kan også bruges til meget mere end bare klima.
Kirkerne får hjælp til at plante skov
Kirkerne i Danmark ejer store landområder – faktisk er de landets tredjestørste jordejer. Det giver dem en særlig mulighed for at bidrage til den grønne omstilling ved at forvandle landbrugsjord til ny skov. Men mange menighedsråd tøver, fordi processen kan virke uoverskuelig.
Derfor har Klimaskovfonden nu lanceret et særligt tilbud til kirker, der vil i gang med skovrejsning. Ud over økonomisk støtte får menighedsrådene en såkaldt potentialerapport, der beskriver mulighederne for skov på deres arealer. Rapporten indeholder kortmateriale, vurdering af området og en trin-for-trin guide til hele forløbet – fra idé til færdigplantet skov.
Fonden hjælper også med at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser og tilbyder rådgivning, så det frivillige arbejde i menighedsrådene ikke bliver en barriere.
Den nyplantede skov binder to eksisterende skovområder sammen, som kirken allerede ejer. Bylderup-Bov råder over cirka 100 hektar jord (foto: Klimaskovfonden)
Nye kirkeskove gavner både klima og lokalsamfund
Et godt eksempel på kirkelig skovrejsning finder man i Bylderup-Bov i Sønderjylland, hvor menighedsrådet netop har plantet tre hektar ny skov. Her blev projektet sat i gang, da kommunen ønskede at beskytte drikkevandet og derfor forbød gødning og sprøjtemidler på dele af arealet.
I stedet for at lade jorden ligge brak, besluttede menighedsrådet at plante skov – med støtte fra Klimaskovfonden. Den nye skov binder eksisterende skovområder sammen og er beplantet med arter som eg, bøg og skovfyr, så den passer ind i det lokale landskab.
Skoven er ikke kun til glæde for klimaet. Mange kirker tænker også i rekreative muligheder og kirkelige aktiviteter i naturen. Tanken om udendørs kirkerum, naturvandringer eller dåb i det grønne vinder frem flere steder i landet.
Henrik Nissen, der er næstformand i menighedsrådet i Bylderup Sogn, har mange positive erfaringer med kirkens skovdrift (foto: Klimaskovfonden)
Økonomien kan også være med
Ud over de grønne og sociale gevinster viser erfaringer fra bl.a. Bylderup Sogn, at skovdrift også kan give økonomisk mening. Der er mulighed for indtægter gennem jagtleje og salg af træ. Og selvom der går nogle år, før en ny skov kan give afkast, har stigende træpriser gjort skovdrift mere attraktivt.
Menighedsrådene kan også få hjælp af skovkonsulenter, som både kan stå for plantning, pasning og ansøgning om støtte. Klimaskovfonden dækker i mange tilfælde honoraret til disse fagpersoner.