Fuglekrise i agerlandet: Danmark er blevet lukket land for viben – En kulturbærende fugl i frit fald

“Det er en trist historie med viben, der er en kulturbærende fugleart, som trækker tråde tilbage til det varierede danske bondelandskab, hvor den var kendt af alle danskere på stort set alle egne. I disse år levnes der ingen plads til viben i det intensivt dyrkede landskab, og bestanden har næppe nogensinde været så lav, som tilfældet er netop nu,” siger Niels Andersen, ornitolog og vibeekspert fra Fyn.

Optælling uden viber

Hvert år i begyndelsen af juni cykler Niels Andersen en fastlagt 15 kilometer lang rute vest for Svendborg. På ti punkter gør han holdt og registrerer områdets fugle.

I år var viben helt fraværende.

“Viben er meget stedtrofast og den vender tilbage til det samme område år efter år. Det fungerede i gamle dages landbrug, hvor terrænet og landbrugsdriften ikke ændrede sig synderligt fra sæson til sæson. I dag er industrilandbruget præget af monokulturer på kæmpestore marker, hvor der giftsprøjtes, gødskes og drænes. Selv om enkelte vibepar måske slår sig ned i det tidlige forår, hvis vilkårene er gunstige på en fugtig mark, får parrene sjældent succes med at få unger. Markens viber er i frit fald. De våde enges viber har det bedre,” siger han.

Lokal bestand forsvundet

I 2011 begyndte Niels Andersen at overvåge en 1.200 hektar stor strækning vest for Svendborg. Dengang talte han cirka 20 vibepar.

I 2022 forsøgte et, måske to par at yngle, men uden held. I 2023 var der ikke en eneste vibe at finde.

For at vende udviklingen har Andersen udarbejdet en såkaldt vibemanual, en praktisk vejledning til landmænd, der ønsker at hjælpe den trængte fugl.

EU-rapport dokumenterer tilbagegang

Ifølge EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv skal Danmark hvert sjette år rapportere tilstanden for fuglebestandene. Årets foreløbige tal viser en national bestand på under 14.000 vibepar. Og trenden er nedadgående.

DOF BirdLifes optællinger dokumenterer, at bestanden er faldet med 2,4 procent årligt fra 1976 til 2006. De seneste ti år er tilbagegangen vokset til 2,8 procent om året.

Fra guldalder til krise

Fra midten af 1800-tallet til 1950’erne blomstrede viben i det danske landskab, der dengang var præget af små marker, enge og græssende dyr. Det ændrede sig dramatisk med mekaniseringen og overgangen til stordrift.

“Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab,” forklarer Niels Andersen. “Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen på vejen mod det industrilandbrug, vi kender i dag. De er alle gået dramatisk tilbage.”

Forskning peger på løsninger

Forskning viser, at viber, der yngler på fugtige enge, er mere levedygtige og får større unger end dem, der vokser op på marker.

Tætte bestande har også en bedre overlevelseschance, fordi fuglene kollektivt kan forsvare sig mod rovdyr som ræve.

Men i dag er viben spredt og presset. “Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel,” siger Niels Andersen.

Manual til markens luftakrobat

Niels Andersen har udarbejdet en konkret vejledning til, hvordan landmænd kan hjælpe viben:

“Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet, kør uden om rederne, og lav små urørte lommer i marken. Det er faktisk muligt at give viben bedre betingelser, uden at det går ud over landbrugets produktivitet,” understreger han.

Fakta: Viben og dens livscyklus

Viben, oprindeligt en steppefugl, indvandrede til Danmark i takt med åbningen af agerlandet og udviklingen af ekstensivt landbrug. Den lægger æg i det tidlige forår, og det tager omkring 70 dage fra æglægning til ungerne er flyvefærdige.

Tusindtallige flokke fra nabolandene besøger Danmark hvert efterår, men den danske ynglebestand er nu historisk lav.