Vikingefund nord for Aarhus: Skatte, stormænd og spor til kongemagten

Spektakulært vikingefund nær Aarhus

Kun syv kilometer nord for Aarhus, i Lisbjerg, har arkæologer fra Moesgaard opdaget en imponerende gravplads med hele 30 grave fra vikingetiden. Gravene indeholder alt fra perler og mønter til et unikt skrin fyldt med guldtråd og pyntegenstande. De rige gravgaver vidner om, at det ikke var almindelige mennesker, der blev lagt i jorden her.

Der er også fundet knogler og tænder, som giver håb om at kunne lære mere om de afdøde gennem analyser. Gravpladsen ligger blot en kilometer fra en stormandsgård, der tidligere er udgravet og dateret til vikingetiden.

Ifølge arkæolog Mads Ravn fra Moesgaard tyder alt på, at der er en direkte sammenhæng: “De genstande, vi har fundet i gravene, fortæller os, at de begravede er mennesker af høj status – det kunne være selve storfamilien fra gården, der ligger begravet her.”

Et sjældent kvindeskrin og tegn på magt

Blandt de mest opsigtsvækkende fund er et usædvanligt skrin med perler og personlig udrustning, som menes at have tilhørt en kvinde af særlig betydning. Der findes kun ganske få lignende i Danmark, og et næsten identisk skrin er tidligere blevet fundet i Haldum, blot 12 kilometer derfra.

Denne type udstyr – sammen med fund som saks, keramik og smykker – viser, at Lisbjerg var hjemsted for et aristokratisk miljø med stærke forbindelser til både kongemagten og den internationale vikingeverden.

Historiker Kasper H. Andersen fra Moesgaard uddyber, at fundene “tegner de billedet af et aristokratisk miljø, der var knyttet til kongemagten, og som var en del af vikingernes vidtstrakte og dynamiske verden.”

Aarhus’ vigtige rolle i vikingetiden

Det er ikke første gang, vigtige vikingefund bliver gjort i oplandet omkring Aarhus. Den gamle hovedvej fra Aros til Lisbjerg har i sin tid forbundet den centrale vikingeby med stormændenes residens.

Aarhus – dengang kendt som Aros – var et af landets ældste og vigtigste handelscentre. Det gør området omkring Lisbjerg særligt interessant for arkæologer, da det kan kaste nyt lys over, hvordan magten var organiseret i vikingetiden.

Gravene fra Lisbjerg vurderes at stamme fra anden halvdel af 900-tallet og bærer præg af hedensk begravelsesskik. De varierer i både størrelse og indhold, hvilket tyder på, at både højtstående stormænd og personer med lavere status – måske endda trælle – er blevet begravet her.