Erhverv

Landkommunerne på vej mod fair økonomi – men det bliver ikke let

Mange landkommuner har i årevis kæmpet med en økonomi, der slet ikke matcher deres behov. Nu tages første skridt til et nyt tilskuds- og udligningssystem, som skal skabe mere lige vilkår – og det vækker både håb og skepsis blandt kommunerne.

Landkommunerne på vej mod fair økonomi – men det bliver ikke let
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard (foto: Mads Krabbe)
Rikke Lund
Af Rikke Lund 18. juni 2025

Landdistrikterne har ventet længe – nu rykker det endelig

Regeringen har netop sat gang i arbejdet med at reformere det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Et system, som i dag opleves som dybt skævt af mange land-, ø- og yderkommuner, fordi det ifølge dem ikke tager højde for deres særlige udfordringer. Med offentliggørelsen af kommissoriet for en ny analyse, tages nu første konkrete skridt i retning af en reform, der kan skabe mere økonomisk balance.

Landdistrikternes Fællesråd, som repræsenterer 55 kommuner, ser positivt på, at regeringen lægger op til et opgør med det eksisterende system. Ifølge formand Steffen Damsgaard er det afgørende, at kommunernes økonomiske rammer fremover afspejler det reelle behov – og ikke bare det nuværende forbrug, som ofte er lavere i landkommuner, netop fordi pengene ikke rækker til mere.

Store forskelle mellem land og by

Et af de store problemer med det nuværende system er, at det ikke tager højde for, hvor mange ældre eller plejekrævende borgere en kommune har – en udfordring der især rammer landkommuner. Samtidig peger Landdistrikternes Fællesråd på, at mange yderområder har højere skatteprocenter, men alligevel må skære ned på ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner.

Det vækker derfor opsigt, at regeringen i kommissoriet lægger op til, at alle borgere i landet skal have nogenlunde samme velfærd for nogenlunde samme skat. Men hvordan det konkret skal ske, er stadig uklart. Ifølge Steffen Damsgaard er det vigtigt, at man ikke blot tager udgangspunkt i det eksisterende forbrug, men i det faktiske udgiftsbehov – som i mange landkommuner er markant højere.

Håb om større balance i fremtiden

Selvom der fortsat er ubesvarede spørgsmål, ser Landdistrikternes Fællesråd positivt på kommissoriet og betragter det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Målet er klart: Et mere balanceret, gennemsigtigt og stabilt system, som kan sikre et ensartet serviceniveau for borgerne – uanset om de bor i en vækstkommune tæt på Hovedstaden eller i en landsby i udkanten af landet.

Damsgaard understreger dog også, at der er brug for tålmodighed. En ny reform tager tid, og i mellemtiden kæmper mange kommuner stadig med store nedskæringer. Ifølge ham er det afgørende, at man bygger videre på de økonomiske aftaler – og ikke mindst holder politikerne fast på de ambitioner, de nu har lagt frem.