Stress på arbejdspladsen rammer hver femte lønmodtager i Danmark

Unge medarbejdere ramt hårdest af stress på arbejdspladsen

Danske arbejdspladser står overfor en voksende udfordring med stress blandt medarbejderne. De seneste undersøgelser afslører, at stress på arbejdspladsen nu påvirker knap hver femte lønmodtager i landet, og tendensen peger desværre opad sammenlignet med for ti år siden.

Særligt bekymrende er det, at stress på arbejdspladsen rammer hårdest blandt de unge medarbejdere i aldersgruppen 25-34 år. Denne gruppe oplever ikke kun den højeste forekomst af stress, men har også set den største stigning i stressniveauet siden 2012.

Arbejdslivet som primær stressfaktor

Når danske lønmodtagere peger på årsagerne til deres stress, fremhæver mere end halvdelen arbejdslivet som den væsentligste faktor. En tredjedel angiver, at det er en kombination af arbejds- og privatliv, der skaber presset. Dette understreger, hvordan moderne arbejdsliv kan påvirke menneskers generelle trivsel.

Undersøgelsen viser også kønsforskelle i oplevelsen af stress på arbejdspladsen. Kvindelige lønmodtagere rapporterer oftere om stress end deres mandlige kolleger, hvilket rejser spørgsmål om forskellige arbejdsvilkår og forventninger.

Balance mellem arbejde og familie under pres

Interessant nok viser analysen, at børnefamilier ikke nødvendigvis er mere stressede end lønmodtagere uden børn, når man ser på det samlede billede. Dog gemmer der sig forskellige mønstre på tværs af aldersgrupper, som peger på komplekse sammenhænge mellem livssituation og arbejdsstress.

For mange familier kan udfordringen ligge i at finde den rette balance mellem karriere og familieliv. Dette bliver særligt tydeligt, når kvinder får deres første barn – hver tredje kvinde, som før første barn arbejdede fuldtid, vælger at gå på deltid fem år efter fødslen.

Samfundsmæssig udfordring kræver fælles løsninger

Stigningen i arbejdsrelateret stress er ikke længere blot et individuelt problem, men er blevet en samfundsmæssig udfordring, der kræver handling på flere niveauer. Problemet påvirker ikke kun den enkelte medarbejder, men også virksomheder gennem øget sygefravær og nedsat produktivitet.

Der er derfor behov for en bredere diskussion om, hvordan både arbejdspladser og samfundet som helhed kan indrettes for at mindske stress og skabe bedre balance mellem arbejds- og privatliv.

Danske seniorer overhaler nordiske naboer

Mens stress på arbejdspladsen udgør en udfordring for de yngre generationer, viser tallene også positive tendenser for den ældre del af arbejdsstyrken. Danske seniorer arbejder nu længere end nogensinde før og har endda overhalet både svenske og norske seniorer.

Næsten 130.000 personer arbejder i dag efter folkepensionsalderen, hvilket er en stigning på over 15.500 personer på blot to år. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at seks ud af ti lønmodtagere, som arbejder helt frem til folkepensionsalderen, vælger at fortsætte med at arbejde bagefter.

Økonomiske incitamenter giver resultater

Den positive udvikling blandt seniorer kan delvist tilskrives politiske tiltag, der har gjort det mere økonomisk attraktivt at fortsætte på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. Dette inkluderer ændringer i modregningsregler og andre incitamenter.

Dog udfordres dette positive billede af, at mange seniorer stadig oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og har sværere ved at finde nyt arbejde, hvis de bliver ledige.

Udviklingen peger på behovet for at adressere stress på arbejdspladsen som en tværgående udfordring, der kræver indsats fra både arbejdsgivere, medarbejdere og samfundet som helhed. Samtidig viser seniorernes succes, at målrettede politiske tiltag kan give konkrete resultater på arbejdsmarkedet.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet