Aarhus-forskere udvikler banebrydende ALS-behandling med cirkulært RNA

Nyt våben mod uhelbredelig nervesygdom

I laboratorierne på Aarhus Universitet arbejder forskere med at udvikle helt nye metoder til ALS-behandling – en brutal nervesygdom, der gradvist fratager mennesker deres evne til at bevæge sig. Nu har et team fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik opnået et vigtigt gennembrud ved at skabe specialdesignede RNA-molekyler, der kan rydde op i de skadelige proteiner, som driver sygdommen fremad.

ALS-behandling har længe været et af medicinens største udfordringer. Sygdommen, der også kaldes Lou Gehrigs sygdom, angriber de nerveceller, som styrer musklerne, og fører til progressiv lammelse. De fleste patienter lever kun mellem to og fem år efter diagnosen, og effektive behandlingsmuligheder har været nærmest ikke-eksisterende.

Molekylære opryddere på arbejde

Det nye forskningsgennembrud bygger på en innovativ tilgang, hvor videnskabsfolkene har konstrueret cirkulære RNA-molekyler – såkaldte circRNA’er – der fungerer som molekylære mæglere. Disse kunstigt skabte strukturer bringer to vigtige aktører sammen: de giftige proteiner, som forårsager skade i ALS-patienters celler, og cellens eget oprydningssystem.

Metoden minder om at sætte en erfaren rengøringsassistent i gang, i forbindelse med det rod, der skal fjernes. RNA-molekylerne fungerer som en slags stillads, der holder de problematiske proteiner fast, mens cellens naturlige affaldssystem – et enzym kaldet RC3H2 – kan mærke dem til destruktion.

Lovende resultater i laboratoriet

I deres undersøgelser lykkedes det forskerne at reducere mængden af to centrale ALS-associerede proteiner – FUS og hnRNPA1 – som begge bærer sygdomsrelaterede mutationer. Disse proteiner, der normalt hjælper cellerne med at håndtere genetisk materiale, danner skadelige klumper i ALS, der forstyrrer cellens normale funktioner.

Resultaterne viser, at de specialudviklede circRNA’er kunne nedbryde mellem 20 og 30 procent af de målrettede proteiner i laboratorieceller. Det er første gang, at cirkulært RNA er blevet anvendt på denne måde til at inducere nedbrydning af sygdomsassocierede proteiner.

Vejen til klinisk anvendelse

Selvom opdagelsen markerer et betydningsfuldt fremskridt, understreger forskerne, at der stadig er lang vej til praktisk anvendelse i ALS-behandling. Metoden befinder sig på et tidligt udviklingsstadie, og der skal gennemføres omfattende yderligere forskning, før teknologien eventuelt kan testes på patienter.

Forskningsgruppen, ledet af Anne Kruse Hollensen og Christian Kroun Damgaard, ser dog potentiale for, at tilgangen ikke kun kan anvendes mod ALS, men også andre neurodegenerative sygdomme, hvor defekte proteiner spiller en central rolle.

Håb for fremtiden

For de mange familier, der er berørt af ALS, repræsenterer denne forskning et glimt af håb i kampen mod en sygdom, der hidtil har været nærmest ubehandlelig. Mens vejen fra laboratoriebænk til patientbehandling kan være lang, viser studiet, at det er muligt at designe molekylære værktøjer, der kan gribe ind i sygdomsprocesser på et meget præcist niveau.

Forskningen demonstrerer også styrken ved dansk grundforskning og Aarhus Universitets position som et internationalt forskningscenter. Resultaterne er nu offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Molecular Therapy – Methods & Clinical Development og kan læses her: Using circular RNAs to target toxic RNA-binding proteins in Amyotrophic Lateral Sclerosis: Molecular Therapy Methods & Clinical Development

Kilde: Aarhus Universitet