Elev- og Studenterbevægelsen kalder på styrket kvalitet i uddannelse

Nedskæringer rammer universitetsuddannelserne

Årets optag viser 1.443 færre studerende på de akademiske bacheloruddannelser, selvom søgningen faktisk er steget med 284 ansøgere. Årsagen er den såkaldte sektordimensionering – en del af universitetsreformen, som regeringen og støttepartierne har vedtaget. Den betyder, at optaget på bacheloruddannelserne på universiteterne er skåret med cirka 10 procent i forhold til gennemsnittet fra 2018-2022.

Christoffer Rosenkvist, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, udtrykker bekymring over udviklingen:

“I år er der desværre knap 1.500 flere unge, som ikke er blevet optaget på deres drømmeuddannelse. Og vi kan kun forvente at tallet stiger frem mod 2030, hvor antallet af ansøgere vil stige, mens antallet af pladser vil forblive låst.”

Sektordimensioneringen ændrer ikke unges uddannelsesvalg

Et af regeringens mål med sektordimensioneringen var at ændre søgemønstrene og få flere unge til at vælge professions- og erhvervsuddannelser. Men dette ser ikke ud til at ske.

Som Christoffer Rosenkvist pointerer:

Regeringens intention med sektordimensioneringen var at påvirke de unges søgemønstre i retning af professions- og erhvervsuddannelserne. Men unge søger uddannelserne, de har interesse i at tage, og vi kan ikke presses til at tage andre uddannelser alene fordi de bløder ansøgere.

Anthon Berentzen fra Lærerstuderendes Landskreds understøtter dette synspunkt og mener, at fokus bør ligge et andet sted:

Fokus bør i stedet ligge på styrkelse af professionsuddannelserne, så de gode og nødvendige uddannelser igen bliver attraktive i sig selv.

Højere adgangskvotienter skaber øget pres

Den reducerede adgang til universiteterne betyder, at adgangskvotienterne stiger. Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning skaber det yderligere pres på de unge.

Freja Sinclair, forkvinde for DGS, advarer:

De stigende adgangskvotienterne kommer til at kaste karakterræsbenzin på gymnasieelevernes bål. Der er allerede nok unge, der er presset over deres uddannelsesvalg, og med færre studiepladser på universiteterne øges dette pres. Det virker sandsynligt, at flere elever kommer til at fokusere på tallene frem for udbyttet, de får ud af undervisningen.

Samtidig er der registreret en stigning på 3 procent i såkaldt selv-annullerede ansøgere, altså dem der trækker deres ansøgning tilbage inden fristen.

Stigningen ved de selv-annullerede ansøgere tyder på, at flere unge vælger at udskyde deres uddannelsesvalg. Vi ved, at der er mange, der frygter at vælge forkert, og derfor kan det føles som en nemmere løsning at udskyde det. siger Freja Sinclair.

Professionsbacheloruddannelserne bløder

De fire største professionsuddannelser – lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske – har samlet set 4 procent færre optagne end sidste år. Det er en tendens, der har stået på i flere år, og de studerende bakker derfor op om behovet for reformer, der kan løfte kvaliteten.

Burak Ulrik Ulucan, forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning, fremhæver vigtigheden af reel forandring:

Vi er enormt begejstrede for det politiske fokus, der har været på vores uddannelser, så vi også i fremtiden har samfundets fundament: lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, men det vigtigste er, at reformen kan mærkes på uddannelserne.

Især praktikken ses som afgørende for kvaliteten af uddannelserne. Ida Friis Christoffersen, forperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, understreger behovet:

Hvis vi skal lykkes med kvalitetsløftet, er mere vejledning, feedback og støtte i praktikken afgørende. Vi har brug for endnu flere investeringer i praktikken, hvis de politiske ambitioner i reformen skal nå i mål. Der er brug for mere politisk handling fra regeringen, regionerne og kommunerne.

En samlet studenterbevægelse

Udmeldingen om behov for styrket kvalitet i uddannelse kommer fra en bred vifte af organisationer:

• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
• Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
• Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)
• Landssammenslutning af Handelsskoleelever (LH)
• Lærerstuderendes Landskreds (LL)
• Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
• Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)
• Sygeplejestuderendes Landsammenslutning (SLS)

De står sammen om et klart budskab: Reformerne må ikke kun handle om tal og optag – men også om kvalitet, trivsel og fremtidens behov i uddannelserne.