Kultur
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek
En aften med inspiration, bøger og bobler i Gudenåhuset
Onsdag den 26. november inviterer Bjerringbro Bibliotek til en hyggelig og inspirerende aften for alle, der elsker bøger – eller som bare gerne vil finde ny læselyst.
Arrangementet finder sted i Viften i Gudenåhuset og begynder klokken 19.00. Her står Anette, Lone, Dagny og Mette fra Viborg Bibliotekerne klar til at dele deres bedste læseanbefalinger og personlige bogtips.
”Der vil være en bred vifte af bøger – nye og ældre, rørende og tankevækkende – som alle er valgt med hjertet,” fortæller bibliotekarerne, der lover en aften fyldt med bogglæde, inspiration og gode historier.
Bøger, bobler og fællesskab
Der er fri entré og ingen tilmelding, så alle er velkomne – uanset om man er ivrig læser eller blot ønsker at komme i gang med at læse lidt mere i hverdagen.
Biblioteket byder desuden på et glas bobler og lækre snacks, og alle deltagere får en bogliste med hjem med aftenens anbefalinger.
”Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi og være en del af en hyggelig aften i bøgernes tegn,” lyder det fra Bjerringbro Bibliotek.
Læs også: