Nyheder

Anne Hermann får nyt job med ansvar for Sct. Mathias Centret i Viborg

Tidligere midtbyprofil fortsætter i central rolle i byens handelsliv

Maria Just
Af Maria Just 15. december 2025

Anne Hermann, der gennem flere år har været en markant skikkelse i udviklingen af Viborgs midtby, skifter job. Hun er netop ansat som ny Center Manager hos Newsec, hvor hun landt andet får ansvaret for Sct. Mathias Centret i Viborg.

Dermed fortsætter Anne Hermann i en vigtig rolle i byens handelsliv – nu med fokus på et af Viborgs centrale handelsknudepunkter.

Central drivkraft siden 2020

Siden februar 2020 har Anne Hermann været ansat som chef for forretningsudvikling hos Vi er Viborg, hvor hun har spillet en væsentlig rolle i arbejdet med at udvikle Viborgs midtby. Ifølge organisationen har hun med stort engagement, høj faglighed og godt humør sat et tydeligt aftryk på samarbejdet med detailhandlen, de lokale erhvervsdrivende samt byens mange aktiviteter og events.

Skifte – men ikke farvel til Viborg

Hos Vi er Viborg lægger man ikke skjul på, at man kommer til at savne Anne Hermann i organisationen. Samtidig glæder man sig over, at hendes kompetencer og engagement fortsat kommer Viborg til gavn – nu i en ny funktion med ansvar for Sct. Mathias Centret.

Med jobskiftet får Viborg altså fortsat glæde af en erfaren profil, der allerede har et indgående kendskab til byens handelsliv og samarbejdet mellem aktørerne i midtbyen.