Der er rekordhøj beskæftigelse i Danmark, og udenlandske medarbejdere har været med til at løfte arbejdsmarkedet de seneste år. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at langt de fleste udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande forlader Danmark igen efter nogle år – og det kan betyde, at Danmark går glip af et betydeligt beskæftigelsespotentiale.
Analysen undersøger udenlandske arbejdere fra lande uden for EU, der kom til Danmark i perioden 2004-2011, og hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet udvikler sig over tid.
De fleste rejser igen efter 12 år
Ifølge analysen er næsten 7 ud af 10 udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande, som kom til Danmark i 2004-2011, rejst igen efter 12 år.
Billedet er endnu tydeligere for de udenlandske arbejdere fra de 16 udvalgte lande, der indgår i en ny erhvervsordning: Her er næsten 8 ud af 10 rejst igen efter 12 år. Til sammenligning gælder det kun 6 ud af 10 blandt arbejdere fra EU-lande.
Dermed er der markant færre arbejdere fra ikke-EU-lande, som bliver boende i Danmark på længere sigt.
![]()
Læs også:
Næsten på niveau med danskere – hvis de bliver
Selv om mange rejser igen, viser analysen, at dem, der bliver i Danmark i mere end 12 år, har en høj beskæftigelse.
Beskæftigelsen blandt danskere ligger på 86 procent. For arbejdere fra EU-lande er den 82 procent. For udenlandske arbejdere fra de 16 lande i den nye ordning er den 80 procent, mens den er 78 procent for andre ikke-EU-lande, der ikke er med i ordningen.
Over 80 procent af de udenlandske medarbejdere fra de 16 udvalgte lande er i arbejde, hvis de stadig er i Danmark efter 12 år. Det er kun lidt under danskernes niveau.
Forskere ser potentiale i at fastholde flere
Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden vurderer, at Danmark kan få mere ud af indsatsen for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvis flere bliver i landet på længere sigt.
”Når så mange udenlandske arbejdstagere forlader Danmark så hurtigt igen, mister Danmark ikke blot arbejdskraft, men omkostningen ved at tiltrække arbejdskraft for virksomhederne er også større. Der er derfor et beskæftigelsespotentiale i at fastholde de udenlandske medarbejdere bedre”, siger han.
Ny ordning: Lavere lønkrav for 16 lande
I sommer indgik SVM-regeringen en aftale om en ny erhvervsordning for udlændinge fra ikke-EU-lande. Med ordningen kan udlændinge fra 16 udvalgte lande ansættes til en lavere løn end den nuværende beløbsordning – men kun under overenskomstbaserede forhold.
De 16 lande i ordningen er:
USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
Beløbsordningen stiller i 2025 krav om en årsindkomst på 514.000 kroner, mens den nye ordning vil sænke grænsen til 300.000 kroner.
Ordningen er betinget af, at ansættelser sker under dansk overenskomst og aflyses, hvis bruttoledigheden når over 3,75 procent. Den forventes endeligt vedtaget i løbet af 2026.
Kan måske udvides til flere lande
Ifølge ROCKWOOL Fonden viser analysen, at udenlandske arbejdere har en høj beskæftigelsesgrad uanset hvilket land, de kommer fra – også arbejdere fra ikke-vestlige lande.
Det kan derfor give mening at overveje en udvidelse af særordningen.
“Resultaterne viser, at de udlændinge, der kommer hertil for at arbejde på erhvervsordninger, har en høj beskæftigelsesgrad, uanset hvilket land de kommer fra. Det er sandsynligvis fordi der er skrappe krav i dag til, at de skal arbejde, hvis de vil blive her. Der er derfor formentlig et beskæftigelsespotentiale i at udvide ordningen til andre lande, end de 16 lande, der pt. er med i ordningen”, siger Jacob Nielsen Arendt.
Fakta: Beskæftigelse og løn stiger markant
Analysen viser, at blandt de udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande, der stadig er i Danmark efter 12 år:
- Har både de selv og deres eventuelle partner en høj beskæftigelse
- Er hver tredje ansat i job med højt kvalifikationsniveau
- Er 24 procent i ufaglærte job
- Stiger den gennemsnitlige årsløn fra lige over 300.000 kroner (året efter ankomst) til knap 470.000 kroner efter 12 år
- Har 27 procent fået dansk statsborgerskab
- Modtager kun 12 procent overførselsindkomster ud over SU og børne- eller familieydelser
Kort sagt
Den nye analyse peger på, at udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde, generelt har en høj beskæftigelse – men at mange rejser igen. Derfor kan der være et stort potentiale i at få flere til at blive i landet længere, både for virksomheder og for arbejdsmarkedet.
![]()
Læs også: