Moesgaard får 5,5 mio. kr. til nyt projekt: Skal gentænke køn i vikingetiden

Et nyt forskningsprojekt på Moesgaard Museum kan være på vej til at ændre den måde, vi forstår køn og identitet i vikingetiden. Augustinus Fonden har netop bevilliget 5,5 millioner kroner til projektet IDUN – Køn og identitet i vikingetiden, som starter i marts 2026 og løber i tre år.

Projektet ledes af ph.d. Anna K.E. Tjelldén, der er ansat på Moesgaards Afdeling for Naturvidenskab og Konservering, og det gennemføres i samarbejde med forskere, universiteter og museer på tværs af seks nordiske lande.

Tandfragmenter kan afsløre biologisk køn

Kernen i projektet er en naturvidenskabelig metode, der gør det muligt at bestemme køn ud fra meget små fragmenter af tænder. Det er et markant skifte fra traditionel praksis i arkæologien, hvor køn ofte er blevet vurderet ud fra gravgaver – fordi skeletterne i mange grave er for nedbrudte til at kunne analyseres sikkert.

Den nye metode bygger på, at tandemalje er kroppens hårdeste og mest resistente materiale og derfor ofte bevares, selv når resten af skelettet er gået til.

Metoden hedder TooMS (Tooth Mass Spectrometry) og analyserer proteinet amelogenin, som er indlejret i tandemaljen.

Kan udfordre stereotyp opfattelse af køn

Projektet skal blandt andet undersøge, om de klassiske antagelser om gravgaver altid holder: Er våben altid lagt ved mænd – og smykker altid ved kvinder?

Ifølge Anna K.E. Tjelldén kan tidligere tolkninger have været for firkantede:

”Den traditionelle arkæologiske tolkningsmodel har i flere tilfælde vist sig at være fejlagtig, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vores opfattelse af køn i vikingetiden har været for stereotyp. Projektet åbner desuden for erkendelsen af nye identitetsmarkører og vil forhåbentligt give os et mere nuanceret billede af vikingetidens mennesker og samfund i Norden,” forklarer Anna K.E. Tjelldén.

Mere viden om “de jævne” grave

En anden pointe i projektet er, at meget af den viden, vi har om vikingetiden, bygger på elitens grave, hvor der ofte findes tydelige og rige gravgaver. Men der findes også langt flere mere beskedne begravelser, hvor gravgaverne er få, kønsneutrale – eller slet ikke til stede.

Det vil projektet også forsøge at rette op på:

”En stor del af vores viden om vikingetiden bygger på fund fra elitens grave, hvor der kan være nedlagt heste, våben og smykker. Vores kendskab til de jævne gravlæggelser med beskedne kønsneutrale gravgaver, eller slet ingen, er langt mindre,” uddyber Anna K.E. Tjelldén.

Over 200 individer fra seks gravpladser

I løbet af de tre år skal forskerne foretage kønsbestemmelser og nye tolkninger af over 200 individer fra seks vikingegravpladser rundt om i Norden.

Derudover indgår en forskningsudgravning i Danmark, som skal have fokus på at finde nye identitetsmarkører i relation til den gravlagtes biologiske køn.