Viborg-professor i centrum af Bovaer-debat: Nu indsamles nye data

Da fodertilsætningsstoffet Bovaer i efteråret 2025 kom til at fylde i både danske og internationale medier, var en af de centrale stemmer professor og sektionsleder Peter Lund fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet i Viborg.

I en ny artikel i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fortæller han om forskningen bag metanreducerende fodring, om tempoet i den offentlige debat – og om hvorfor han mener, at der nu er brug for mere viden om, hvad der sker i koens vom, når man tilsætter metanreducerende additiver.

Bovaer blev et varmt emne i efteråret 2025

Ifølge kildeteksten blev Bovaer genstand for en intens debat i efteråret 2025, i forbindelse med at Danmark – som det første land i verden – indførte et krav om at reducere udledningen af metan fra malkekøer gennem fodring.

Samtidig begyndte landmænd at dele erfaringer fra praksis, hvor nogle oplevede køer med nedsat foderoptag, fordøjelsesproblemer, lavere mælkeydelse, sygdom og andre tegn på udfordringer i perioden, hvor Bovaer blev iblandet foderet. Det førte til bekymring og en bred diskussion om dyrevelfærd og dokumentation.

Peter Lund siger, at han forstår reaktionerne fra landmænd, der oplevede problemer i staldene:

Jeg forstår 100 procent de landmænd, som blev meget berørte over at se, at deres dyr blev syge. Jeg forstår også, at man ikke havde lyst til at fortsætte med brugen af Bovaer, når der nu var et oplevet sammenfald mellem, hvornår dyrene blev syge, og hvornår Bovaer var blevet introduceret i foderet,” siger Peter Lund.

Fødevarestyrelsen: Man kan stoppe ved tegn på mistrivsel

Kildeteksten beskriver, at erfaringer fra praksis blandt andet blev indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse fra SEGES Innovation, hvor mælkeproducenter delte deres oplevelser.

Sagen nåede også det politiske niveau, og Fødevarestyrelsen præciserede i den forbindelse, at landmænd kan stoppe med at bruge Bovaer, hvis dyrene viser tegn på sygdom eller nedsat trivsel.

Forskning viste metanreduktion – men praksis overraskede

Peter Lund var blandt de forskere, der mente, at Bovaer som klimavirkemiddel var klar til at blive rullet ud i større sammenhæng – men med et klart forbehold: at der samtidig sættes gang i yderligere forskning om dyrevelfærd og om de biologiske processer i vommen.

Han peger på, at forskningsresultaterne viste en tydelig metanreduktion, uden at man i forskningsforsøgene på Foulum så de negative effekter på dyrenes sundhed, som senere blev indrapporteret fra praksis.

Mit udgangspunkt var, at forskningen – både vores egne resultater og den internationale viden – viste en tydelig reduktion i emission af metan fra koen, uden at vi i forskningsforsøgene på Foulum så de negative effekter på dyrenes sundhed, som først senere blev indrapporteret fra praksis,” fortæller Peter Lund og fortsætter:

”I vores forsøg har vi nogle gange set reduktioner i foderoptagelse og mælkeproduktion, og det har vi meldt meget klart ud både i vores forskning og i vores myndighedsbetjening, men det kom alligevel meget bag på mig, at der var så mange fra praksis, der meldte tilbage med problemer, og også nogle helt andre typer af problemer, end der er set før noget sted på verdensplan. Så spørgsmålet bliver jo, hvad det er, der har udløst det her billede under lige præcis danske forhold,” siger han.

AU-forskerne indsamler nu data fra besætninger

Selv om debatten har været intens, er hans fokus ifølge kildeteksten nu at arbejde videre og lade data afgøre, hvad der er årsag og virkning.

”Vi er i gang med at dykke ned i, hvad der helt konkret er på spil i de besætninger, der oplever problemer. Hvad der eventuelt skyldes Bovaer i sig selv, og hvad der skyldes ting som dosering, management og fodertyper. I øjeblikket indsamler vi data, og det er for tidligt at konkludere noget endnu,” siger Peter Lund.

Et klassisk husdyrfag er blevet en del af klimadagsordenen

Peter Lunds arbejde i kvægernæring er ifølge artiklen rykket fra at være et traditionelt husdyrfagligt område til at have en central rolle i klimadebatten, fordi drøvtyggere udleder metan som en naturlig del af fordøjelsen.

Hans forskning handler om at udnytte næringsstofferne i foderet bedre, forbedre fodereffektiviteten og reducere klimaaftrykket fra malkekøer.

”Fokus er på at udvikle løsninger, der kan fremme den grønne omstilling af landbruget, og det kræver et tværfagligt blik på hele systemet fra foderproduktion og ernæring til vommens mikrobiologi, koens genetik og produktkvalitet,” siger han.

“Projekt Vommen 2.0” og internationalt samarbejde

Artiklen beskriver også, at Peter Lund deltager i internationale samarbejder om metanreduktion og er udpeget som dansk repræsentant i Global Research Alliance on Greenhouse Gases in Animal Agriculture inden for husdyr-området.

Derudover er han ifølge kildeteksten blevet inviteret til England af Bill Gates Foundation for at bidrage til et møde om at komme dybere ned i de biologiske mekanismer i koens vom ved brug af metanreducerende foderadditiver – noget han selv omtaler som “Projekt Vommen 2.0”.

Fakta: Hvad er Bovaer?

Bovaer er et fodertilsætningsstof, der indeholder aktivstoffet 3-nitrooxypropanol (3-NOP). Ifølge kildeteksten er det udviklet til at reducere metanproduktionen i koens vom ved at påvirke en del af den biologiske proces, hvor metan dannes. Stoffet er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Fakta: Forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Ifølge kildeteksten har Aarhus Universitet en aftale med Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Grøn Trepart samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening.