Viborg og omegn
Viborg kan igen komme i front: Ny måling sætter fokus på idræt i skolen
Dansk Skoleidræt opfordrer kommunalbestyrelser til at prioritere børns trivsel og sundhed gennem mere bevægelse i skolehverdagen
Idræt og bevægelse i skolen skal højere op på den kommunale dagsorden, lyder budskabet fra Dansk Skoleidræt, som netop har sat gang i en ny landsdækkende kortlægning af kommunernes indsats på området.
Kortlægningen munder ud i, hvilke kommuner der kan bryste sig af titlen “Skoleidrætskommune 2026” – og Viborg Kommune var blandt de kommuner, der fik titlen i 2025.
“Det må ikke blive en sovepude”
Dansk Skoleidræt peger på, at tidspunktet er særligt relevant, fordi nye og genvalgte kommunalbestyrelser netop nu sætter kursen lokalt.
“Der er brug for nye såvel som erfarne politikere, der vil prioritere børns trivsel og sundhed gennem idræt og bevægelse i skolen. Det er en afgørende investering i kommunernes fremtid. Vi er med på, at skolerne er sat fri i den nye skoleaftale, og at lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse er afskaffet, men det må ikke blive en sovepude, der gør, at kommunerne ikke tager ansvaret på sig. Den politiske drøftelse er oplagt at tage netop nu, hvor de nye kommunalbestyrelser er nedsat,” siger Camilla Daugaard, der er formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg.
Organisationen henviser også til, at Trivselskommissionens anbefalinger sidste år pegede på vigtigheden af at integrere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges hverdag, blandt andet ved at prioritere bevægelse i skolen for at skabe en varieret skoledag.
Læs også:
Viborg var med i 2025 – nu “nulstilles” kortlægningen
Sidste år kunne 14 kommuner kalde sig Skoleidrætskommuner. Ud over Viborg Kommune var det Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kolding, Rødovre, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Sønderborg og Tårnby.
Nu starter Dansk Skoleidræt en ny runde, hvor besvarelserne bliver nulstillet, og kommunerne igen opfordres til at udfylde undersøgelsen, som danner grundlag for rangeringen.
“Det er så mange gode argumenter for, at kommunerne skal være ambitiøse inden for idræt og bevægelse i skolen. Så der skal lyde en klar opfordring til, at alle de nye kommunalbestyrelser får sat ord på, hvad de vil på området, og hvordan de understøtter skolernes arbejde i det daglige. Det indebærer et vedholdende politisk ansvar, man skal være bevidst om, og i den sammenhæng er kortlægningen af Skoleidrætskommuner et redskab, som giver den enkelte kommune vigtig viden til at hæve barren, så man får opbygget et fælles sprog og retning hen mod en bæredygtig kultur på området,” siger Camilla Daugaard.
Det skal kommunerne svare på
I den nye kortlægning skal kommunerne blandt andet forholde sig til, om de har en bevægelsesstrategi, om skolerne arbejder med motoriske indsatser for eleverne, og om der findes fagteams, der kan skabe en rød tråd i arbejdet med idrætsfaget.
Dansk Skoleidræt oplyser, at de 98 kommuner har modtaget undersøgelsen, og at resultaterne bygger på både objektive data fra centrale registre og kommunernes egne dokumenterede oplysninger.
Kommunerne står helt naturligt forskellige steder, og det synliggør kortlægningen. Ikke for at pege fingre af nogen, men for at man i den enkelte kommune får en viden om, hvor det er muligt at prioritere nogle indsatser, så idræt og bevægelse i skolen kan komme længere op på dagsordenen,” siger Camilla Daugaard.
Klar i slutningen af marts
Når kommunernes svar er indsamlet, bliver de vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger. Resultatet vises på et danmarkskort med farver, der angiver placeringen.
De nye Skoleidrætskommuner bliver offentliggjort i slutningen af marts.
Fakta: Skoleidrætskommune 2026
- Dansk Skoleidræt kortlægger for femte år i træk kommunernes indsats for idræt og bevægelse i skolen.
- Alle 98 kommuner har modtaget en undersøgelse med spørgsmål inden for otte kategorier.
- Besvarelserne bygger både på data fra centrale registre og på oplysninger, kommunerne selv dokumenterer i undersøgelsen.
- Resultatet offentliggøres i slutningen af marts.
- I 2025 havde 14 kommuner titlen – heriblandt Viborg Kommune.
Læs også: