Nyt studie: De første bønder kan have hentet kornet et andet sted end vi troede

Det handler om, hvor landbruget egentlig tog sin begyndelse

Et nyt studie i tidsskriftet Open Quaternary udfordrer det klassiske billede af, hvor de første bønder i stenalderen fandt de planter, der senere blev til vores vigtigste afgrøder.

Forskere fra Københavns Universitet og Baskerlandets Universitet har kortlagt, hvor 65 vilde plantearter sandsynligvis voksede i Vestasien for 12.000 år siden – herunder de vilde forfædre til blandt andet hvede, byg, rug og linser.

Overraskelse: Ikke dér, hvor man forventede

Studiet peger på, at forfædrene til flere centrale afgrøder kan have været langt mindre udbredte end hidtil antaget.

“De første landbrugssamfund blev etableret i Mellemøsten for omkring 12.000 år siden. Det ved vi fra de redskaber, frø og dyreknogler, som arkæologer har fundet ved udgravninger. Men vi ved meget lidt om den naturlige baggrundsvegetation i disse områder, og derfor ved vi heller ikke præcis, hvor stenaldermenneskene fandt de planter, de senere kultiverede,” siger arkæolog og hovedforfatter Joe Roe fra Københavns Universitet.

Forskerne har i deres analyse set, at vilde forfædre til blandt andet hvede, rug og byg ikke nødvendigvis voksede dér, hvor man traditionelt har regnet med at finde dem.

Baseret på vores nye data lader det til, at forfædrene til nogle af de vigtigste planter i moderne landbrug – hvede, rug og byg – ikke voksede dér, hvor vi forventede, og at de også var langt mindre udbredte, end vi troede.

Planterne kan have haft et “tilflugtssted” ved Middelhavet

Et centralt resultat i studiet er, at mange af de tidlige afgrøder ser ud til at have været koncentreret langs den østlige Middelhavskyst. Ifølge forskerne kan området have fungeret som et slags tilflugtssted for planterne under de hårde klimaforhold i den sene istid.

“Det tyder på, at mange vilde afgrøder var godt tilpasset ret kolde og tørre forhold og ikke nødvendigvis bredte sig med det varmere og mere fugtige klima, som de første landbrug opstod i,” siger Amaia Arranz-Otaegui.

Sådan fandt forskerne svarene – uden at grave i jorden

I stedet for at bygge resultaterne på arkæologiske fund alene, har forskerne kombineret nutidige data om, hvor bestemte planter gror i dag, med avancerede klimamodeller for fortiden og maskinlæring.

“Grundlæggende brugte vi de samme klimamodeller, som FN’s klimapanel IPCC anvender til at forudsige fremtidens klima – bare kørt baglæns – og kombinerede dem med en maskinlæringsmodel, som var fodret med viden om, hvilke miljøer planterne er tilpasset,” forklarer Amaia Arranz-Otaegui.

Forskerne fremhæver, at metoden kan give et mere uafhængigt billede af fortidens vegetation, fordi den ikke afhænger af, hvor der bliver gravet ud, og hvad der tilfældigvis bliver fundet.

“Det giver os et helt nyt vindue til den natur, der omgav de første landmænd,” konkluderer forskerne.

Hvad betyder det for os i dag?

Selvom studiet handler om Vestasien for mere end 10.000 år siden, har det relevans langt ud over regionen – også i Danmark, hvor hvede, byg og rug stadig er blandt de mest centrale afgrøder i både landbrug og fødevareproduktion.

Når forskerne bliver klogere på, hvor og hvordan de første mennesker begyndte at dyrke planter, giver det samtidig ny viden om de afgrøder, der stadig præger vores landskab, madkultur og landbrug.