Gør europæisk energisikkerhed til en topprioritet: Regeringen vil undersøge forlængelse af Nordsø-licenser frem mod 2050

Regeringen vil sætte gang i en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser til indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen frem mod 2050.

Baggrunden er et ønske om at styrke Europas energiforsyning og -uafhængighed i en tid med geopolitisk uro og stop for russisk gas. Markedsaktører har spurgt, om de nuværende licenser kan forlænges, og det vil regeringen nu undersøge nærmere.

En eventuel forlængelse skal ske inden for rammerne af Nordsøaftalen og Danmarks langsigtede klimamål og internationale forpligtelser.

Energi som sikkerhedspolitik

Ifølge regeringen har krigen i Ukraine understreget behovet for, at Europa kan producere mere af sin egen energi.

»Krigen i Ukraine har vist, at energi er et våben i de forkerte hænder. Der er ingen vej uden om et energiuafhængigt Europa, der selv producerer den energi, vi har brug for. Kan Danmark bidrage til Europas energiforsyning, så skal vi gøre det, også selvom vi herhjemme vil være klimaneutrale i 2045. Derfor vil regeringen undersøge, om det kan give mening at forlænge en eller flere licenser – ikke for Danmarks skyld, men for Europas,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Også økonomiminister Stephanie Lose peger på den sikkerhedspolitiske dimension:

»Europa er lykkedes med at aftale et stop for brugen af russisk gas i Europa, men er stadig afhængig af importeret energi – nu bare fra andre lande som fx USA. I en usikker geopolitisk situation er energipolitik også sikkerhedspolitik, og der er brug for at styrke Europas energiforsyning og -uafhængighed. Det er i det lys, at regeringen nu sætter en proces i gang, der skal forberede en mulig forlængelse af licenser til indvinding af olie og gas i Nordsøen frem til det aftalte stop for produktion i 2050. Det vil kunne understøtte forsyningen i de europæiske lande, der kommer til at have brug for gas i en årrække fremover – også efter at vi i Danmark er blevet klimaneutrale.«

Erhvervsminister Morten Bødskov fremhæver, at både grøn energi og stabil forsyning er nødvendig:

»Europa skal stå på egne ben. Vi skal kunne mere selv og bryde afhængigheden af Putins gas. Det kræver, at vi investerer massivt i vores egen energikapacitet. Først og fremmest i grønne løsninger. Men også i den forsyning, der holder produktionen kørende, mens vi styrker udbygningen af grøn, stabil energi. Danmark har et ansvar for at bidrage, når det gør Europa stærkere. Derfor er det naturligt, at vi undersøger forlængelsen af licenser i Nordsøen.«

Tyra-platformen kan producere efter 2042

Danmark bidrager i dag med både grøn energi fra vindmøller og solceller samt gas fra Nordsøen. Gassen kommer blandt andet fra den nyrenoverede Tyra-platform, som kan indvinde gas i flere år efter 2042, hvor den nuværende tilladelse udløber.

Det internationale energiagentur, IEA, forventer, at EU i 2050 fortsat vil efterspørge naturgas. Den årlige efterspørgsel ventes dog at falde fra omkring 330 milliarder kubikmeter i 2023 til cirka 165 milliarder kubikmeter i 2050.

Skal drøftes med partierne bag Nordsøaftalen

Nordsøaftalen blev indgået i 2020 og indebærer blandt andet et stop for udvinding af olie og gas i Danmark i 2050.

Regeringen vil nu drøfte en eventuel forlængelse af licenserne med partierne bag aftalen.

»Jeg havde helst set, at Europa kunne nøjes med grøn energi. Men virkeligheden er en anden, og jeg mener grundlæggende, at det er bedre, at Europa får gas fra Danmark end fra lande uden for vores kontinent. Den beslutning vil jeg drøfte med partierne bag Nordsøaftalen og med øje for vores klimamål,« siger Lars Aagaard.

DI roser initiativet

Dansk Industri (DI) bakker op om regeringens udmelding og kalder det et vigtigt skridt for europæisk energisikkerhed.

Mere end 60 procent af det europæiske energiforbrug importeres i dag fra lande uden for EU, fremhæver organisationen.

»Vi har en fælles forpligtigelse til at reducere vores afhængighed af olie og gas fra lande uden for Europa. Det er ikke kun i dansk interesse, men en bred europæisk sikkerhedsmæssig interesse. Vi er simpelthen alt for sårbare på dette punkt, og desværre er det ikke alle lande i Europa, der er ligeså gode til at producere grøn energi som i Danmark,« siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.

Han efterlyser samtidig tempo i arbejdet:

»Regeringen tager et stor ansvar her, som jeg håber, der vil være bred politisk opbakning til. Det er simpelthen en samfundsmæssig nødvendighed, at vi gør alt, hvad der er i vores magt, for at blive energiuafhængige. Afklaringsprocessen og rammerne, hvormed det skal gøres, skal selvfølgelig være grundige, men der også brug for et højt tempo. Europæisk energiuafhængighed og -sikkerhed både er og skal være en topprioritet.«

DI har tidligere anbefalet, at de nuværende tilladelser forlænges. Ifølge organisationen bør indtægterne fra olie- og gasindvinding placeres i en ny, grøn sikkerhedsfond, der som minimum skal modvirke den udledning, der vil opstå.

»Alt sammen skal naturligvis være i overensstemmelse med vores grønne forpligtelser. Indtægterne fra olie- og gasindvindingen skal investeres i konkrete tiltag, teknologier og løsninger, der som minimum modvirker den øgede kulstofudledning, der vil opstå. Det er vi heldigvis eksperter til i Danmark, så jeg er sikker på, at vi kan finde en balance, der ikke går på kompromis med vores klimaambitioner,« siger Troels Ranis.