Viborg og omegn

Tøbrud på vej: Viborg-borgere opfordres til at sikre kældre og afløb mod smeltevand

Stigende temperaturer får sne og is til at smelte, og det kan give store mængder vand – især i lavtliggende områder og kældre

Maria Just
Af Maria Just 22. februar 2026

Stigende temperaturer i de kommende dage får sne og is til at smelte. Det kan nogle steder give større mængder smeltevand og øge risikoen for vandskader – især i kældre og lavtliggende områder.

Kloakker, dræn og afløb kan have svært ved at følge med, når sneen smelter efter en lang periode med frost. Derfor lyder opfordringen, at man forebygger problemer allerede nu.

Tjek hus og grund – her er rådene

Der er flere ting, man som boligejer selv kan gøre for at mindske risikoen for vandskader, når smeltevandet sætter ind.

Det handler blandt andet om at få ryddet de steder, hvor vandet typisk samler sig eller bliver bremset af sne og is. Rådene lyder:

  • Rens tagrender, nedløbsrør og riste, så vandet kan løbe frit
  • Fjern sne fra kælderskakter og langs husets sokkel
  • Sørg for, at afløb og dræn ikke er dækket af sne og is
  • Flyt værdier væk fra kældergulvet, hvis der er risiko for vand
  • Tjek omfangsdræn og pumpebrønd, hvis du har det
  • Overvej midlertidig sikring med sandsække ved døre og kældernedgange.

Særligt borgere, der bor lavt eller har oplevet problemer ved tidligere tøbrud, opfordres til at være ekstra opmærksomme.

Sand og sandsække kan hentes på genbrugsstationen

For borgere, der har brug for ekstra sikring, er der mulighed for at hente sand og sandsække lokalt. Sand og sandsække kan afhentes på Viborg Genbrugsstation. Åbningstiderne er hverdage kl. 8.00–18.00 og i weekenden kl. 10.00–18.00.

Derudover fremgår det, at man skal henvende sig hos pladsmanden, hvis man ønsker at få udleveret

Viborg og omegn

Se flere artikler