Ny opgørelse: Over 300 folkeskoler er lukket i Danmark

Viborg Kommune er blandt de kommuner, hvor skolekortet har ændret sig mærkbart gennem de seneste år. En ny opgørelse viser, at der er lukket fem folkeskoler i Viborg fra 2007 til 2025. På landsplan er tallet 339.

Det placerer Viborg over Aalborg og på niveau med flere andre kommuner, hvor skolestrukturen er blevet ændret i takt med faldende elevtal og presset økonomi. Samtidig ligger Viborg stadig et stykke fra de hårdest ramte kommuner, hvor endnu flere folkeskoler er forsvundet.

Fem folkeskoler er lukket i Viborg

Den nye opgørelse tegner et billede af, at Viborg Kommune har været tydeligt berørt af udviklingen. Fem skolelukninger siden 2007 er et markant indgreb i det lokale skolelandskab og viser, at også en stor midtjysk kommune har måttet tilpasse sin skolestruktur.

På landsplan er det især landkommuner, der har mistet skoler. Her har mindre elevårgange og økonomiske hensyn flere steder ført til beslutninger om at samle børnene på færre og større skoler.

Landdistrikterne er mest udsatte

Skolelukningerne rammer særligt uden for de større byer. Det hænger blandt andet sammen med, at mange mindre skoler har relativt få elever og derfor bliver mere sårbare, når børnetallet falder.

Det er også en udvikling, der har betydning i en kommune som Viborg, hvor både byområder og mindre lokalsamfund er en del af det samlede skolebillede. Når en skole forsvinder, handler det derfor ikke kun om undervisning, men også om hverdagsliv, transport og sammenhængskraft i lokalområdet.

Små skoler er under pres

Opgørelsen viser, at det især er de små skoler, der er blevet ramt. Knap tre ud af fire af de folkeskoler, der er lukket på landsplan, havde under 200 elever umiddelbart før nedlæggelsen.

Det peger på, at mindre skoler fortsat er under pres mange steder i landet. For kommunerne kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen, når elevtallet falder, og derfor ender nogle steder med sammenlægninger eller lukninger.

Chefanalytiker Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger:

Folkeskolen spiller en afgørende rolle for, om et lokalsamfund kan tiltrække børnefamilier. Men når elevtallet falder, bliver driften hurtigt dyr. Derfor har nogle kommuner set sig nødt til at lukke skolen for at få budgetterne til at hænge sammen. Derfor kræver det politisk vilje og investeringer, hvis udviklingen skal bremses.

Skolelukninger rammer ikke alle familier ens

Analysen peger også på en social skævhed. Børn fra de ti procent fattigste familier har oplevet tre gange så mange skolenedlæggelser som børn fra de ti procent rigeste familier.

Det betyder, at konsekvenserne af skolelukninger ofte er størst for de familier, som i forvejen har færrest alternativer. Hvor nogle børn kan skifte til en fri- eller privatskole, vil andre i højere grad være henvist til længere transport til en anden folkeskole.

Troels Lund Jensen siger:

Skolenedlæggelserne rammer skævt. Det er oftere elever fra ressourcesvage familier, der mister deres lokale folkeskole, og de har færre alternativer end børn fra mere velstillede hjem. Så de må i stedet pendle til en folkeskole i en anden by, som kan ligge langt fra hjemmet.

Viborg er en del af en større udvikling

Fem lukkede folkeskoler gør ikke Viborg til den hårdest ramte kommune, men tallet viser, at kommunen tydeligt er en del af den udvikling, der har præget skoleområdet siden kommunalreformen.

For borgere i Viborg Kommune giver den nye opgørelse dermed et konkret billede af, hvordan en landsdækkende udvikling også har sat sine spor lokalt.