Specialundervisning fylder stadig mere: Næsten 28 procent af folkeskolebudgettet går til 7 procent af eleverne

En stadig større del af kommunernes penge til folkeskolen bliver brugt på specialundervisning. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) gik 27,8 procent af de samlede udgifter i folkeskolen i 2025 til specialområdet, mens elever i specialklasser og på specialskoler samtidig udgjorde 7,1 procent af alle folkeskoleelever.

Udviklingen kan få direkte betydning lokalt, fordi flere midler til specialundervisning betyder færre penge til de almindelige klasser, hvor langt de fleste børn undervises.

Flere penge til folkeskolen – men ikke flere midler i hverdagen

Ifølge AE er der de senere år blevet tilført flere penge til folkeskolen. Alligevel mærker mange skoler ikke et tilsvarende løft i hverdagen på almenområdet. Siden 2020 er der årligt blevet afsat 2,2 milliarder kroner ekstra til folkeskolen ud over et generelt løft af kommunernes økonomi. Men udgifterne pr. elev i almenklasserne er stort set uændrede, fordi en stigende del af pengene går til specialområdet.

Chefanalytiker advarer om “negativ spiral”

Chefanalytiker Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at udviklingen kan forstærke sig selv:

Flere og flere børn har behov for specialundervisning, som sluger en stadigt større del af folkeskolens økonomi. Selvom folkeskolen samlet set har fået flere midler de seneste år, er udgifterne per elev på almenområdet næsten uændrede,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge ham starter presset ofte i de almindelige klasser:

Der er flere udfordringer på almenområdet, og det skaber en negativ spiral. For når folkeskolens almenområde bliver presset, bliver det sværere og sværere at sikre gode nok rammer for de elever, der har et støttebehov. Derfor begynder flere og flere i en specialklasse eller på en specialskole,” siger Troels Lund Jensen.

Markant stigning siden 2019

Analysen viser, at specialundervisningens andel af folkeskolens samlede økonomi er steget fra 24,1 procent i 2019 til 27,8 procent i 2025. Samtidig er andelen af elever i segregerede skoletilbud vokset fra 5,7 procent til 7,1 procent i samme periode.

Løsningen skal findes i de almindelige klasser

Hvis udviklingen skal vendes, kræver det ifølge AE en styrkelse af almenområdet.

“Folkeskolen er kommet i en negativ spiral. Hvis den skal brydes, skal almenområdet styrkes, så flere elever trives og lykkes. Men det kræver, at vi som samfund er villige til at investere mere i folkeskolen, for eksempel ved at gøre mere brug af tolærerordninger,” siger Troels Lund Jensen.

Fakta: Sådan er analysen udarbejdet

Analysen er baseret på tal fra Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).