Læserbrev: Sommertid er blevet en dårlig vane

Natten til søndag stillede vi endnu en gang urene en time tilbage. Til foråret skal de frem igen. Sådan har vi gjort siden 1980, og det er efterhånden blevet en vane, som nærmest ingen stiller spørgsmål ved. Jeg gør. For hvad får vi egentlig ud af det?

Danmark er ikke det samme samfund som for 46 år siden. Landbruget fylder mindre, arbejdspladserne har ændret sig, og teknologien har gjort os langt mindre afhængige af, hvornår det er lyst udenfor. Sommertiden blev ganske vist ikke indført for landmændenes skyld, men især for at spare energi. Det lød sikkert fornuftigt dengang. Spørgsmålet er, om begrundelsen stadig holder.

Vi bruger energibesparende belysning, og mange arbejder på tidspunkter, hvor solen alligevel er gået ned. Undersøgelser viser, at energibesparelsen ved sommertid er beskeden og varierer fra land til land. Samtidig ved vi mere om den menneskelige døgnrytme. Især skiftet om foråret kan forstyrre søvnen, og søvnfaglige organisationer anbefaler fast normaltid.

Hvad er det helt præcist, vi vinder ved at fortsætte?

Det politiske forløb er næsten en historie for sig. Europa-Kommissionen foreslog i 2018 at stoppe de halvårlige tidsændringer, og Europa-Parlamentet støttede forslaget året efter. Medlemslandene har siden haft svært ved at blive enige om vejen frem. Nu skriver vi 2026, og vi stiller stadig på urene. Otte år uden en løsning. Det kræver næsten et særligt talent at bruge så lang tid på at diskutere, hvad klokken skal være.

Forslaget handlede i øvrigt ikke om, at alle skulle vælge normaltid. Landene skulle kunne beslutte, hvilken tid de ville beholde, og netop den forskel gør debatten vigtig. Det nytter ikke meget at slippe for urskiftet, hvis vi bagefter ikke har tænkt over, hvilken tid der passer bedst til vores hverdag og døgnrytme. Den diskussion må vi tage ordentligt.

Jeg ved godt, at mange holder af de lyse sommeraftener. Det gør jeg også. Med fast normaltid ville solen gå ned en time tidligere efter uret, og den forskel er selvfølgelig værd at tage med. Til gengæld får vi mere morgenlys efter klokken og slipper for to årlige skift. Det er en afvejning, vi burde kunne tale åbent om, i stedet for blot at fortsætte, fordi vi plejer.

Danske politikere taler gerne om at rydde op i gamle ordninger og gøre hverdagen enklere. Her har de en oplagt anledning til at vise, at ordene betyder noget. Danmark kan ikke bare se bort fra de fælles europæiske regler, men vi kan godt presse på for at få sagen afsluttet. Jeg vil helst have normaltid hele året. Hvis politikerne foretrækker sommertiden, skylder de os i det mindste en nutidig begrundelse. Vi får ikke flere lyse timer af at flytte urviserne. Vi ændrer bare på, hvornår dagslyset falder i forhold til klokken. 

Dette er et debatindlæg, et synspunkt, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os