En pille mod ensomhed og pres? Det bekymrer psykolog

Ensomhed, usikkerhed, forventningspres og følelsen af ikke at slå til. Det er følelser, som mange unge kan genkende fra deres hverdag.

Men for nogle bliver de svære følelser så overvældende, at de forsøger at finde lindring gennem smertestillende medicin.

Hos organisationen GirlTalk møder rådgiverne indimellem piger og unge kvinder, der fortæller om et overforbrug af smertestillende medicin i forbindelse med følelsesmæssigt ubehag.

Det vækker bekymring hos organisationens direktør og psykolog, Anna Bjerre, som medvirker i en ny DR-dokumentar om unges overforbrug af smertestillende medicin.

For selvom pillerne kan give en oplevelse af at gøre noget ved problemet, er det ikke nødvendigvis de fysiske smerter, de unge forsøger at behandle.

Når en pille giver følelsen af kontrol

Ifølge Anna Bjerre kan selve handlingen at tage en pille for nogle unge give en kortvarig følelse af kontrol.

Når tankerne fylder, eller en situation føles uoverskuelig, kan det opleves som en konkret handling, der måske kan gøre det hele lidt lettere.

Men hvis det, der gør ondt, handler om ensomhed, uro eller pres, kræver det andre løsninger.

– Det interessante er ikke kun, hvorfor den unge tager piller. Det interessante er også, hvad hun håber, pillerne hjælper hende med, siger Anna Bjerre.

Hun mener, at voksne skal være nysgerrige på, hvad der ligger bag de unges handlinger, frem for udelukkende at fokusere på selve medicinforbruget.

For spørgsmålet er ikke kun, hvorfor den unge tager en pille, men også hvad vedkommende forsøger at slippe væk fra.

Et stort pres for at have det godt

Hos GirlTalk oplever man, at mange af de piger og unge kvinder, organisationen møder, føler et stort pres for at lykkes.

Det gælder både i skolen, i sociale relationer og i deres personlige liv.

Samtidig oplever nogle unge en forventning om, at de helst skal være glade, have overskud og føle sig godt tilpas hele tiden.

Men ifølge Anna Bjerre er det en problematisk forestilling, hvis unge begynder at opfatte almindelige svære følelser som noget, der straks skal fjernes.

Sorg, usikkerhed og nederlag er nemlig også en del af livet.

Og det er netop gennem erfaringer med modgang, at mennesker kan lære at håndtere svære perioder.

– Trivsel er ikke at have det godt hele tiden. Trivsel handler også om at vide, hvad man gør, når man ikke har det godt, siger Anna Bjerre.

Nogle unge tør ikke fortælle, hvordan de har det

En del af problemstillingen handler også om, hvorvidt de unge føler, at de har nogen at gå til, når livet bliver svært.

Hos GirlTalk møder rådgiverne piger og unge kvinder, som er bange for at fylde for meget eller gøre deres omgivelser bekymrede.

Derfor kan de holde problemerne for sig selv, selvom de har brug for hjælp.

Ifølge organisationen har de voksne omkring de unge et vigtigt ansvar for at skabe plads til de samtaler, der ikke altid er lette.

Det gælder både forældre, lærere og andre voksne, som er en del af de unges hverdag.

I stedet for straks at forsøge at fjerne de svære følelser bør voksne vise, at det er i orden at have det dårligt, og at man ikke behøver stå alene med sine problemer.

Smertestillende medicin løser ikke følelsesmæssige problemer

Smertestillende medicin som paracetamol er udviklet til at lindre fysiske smerter og nedsætte feber.

Det er ikke en behandling mod ensomhed, bekymringer eller psykisk mistrivsel.

Samtidig kan et overforbrug af paracetamol være farligt og i værste fald medføre alvorlige leverskader.

Derfor er det vigtigt at tage brugen af medicinen alvorligt, særligt hvis den bliver en måde at håndtere følelsesmæssige problemer på.

GirlTalk understreger dog, at organisationen ikke har tal for, hvor udbredt denne form for medicinforbrug er blandt unge.

Der er derfor heller ikke grundlag for at fastslå, om problemet er stigende.

Men de fortællinger, rådgiverne møder, giver ifølge Anna Bjerre anledning til en psykologfaglig bekymring.

Det er okay ikke altid at have det godt

For GirlTalk handler løsningen ikke kun om at tale med unge om risikoen ved smertestillende medicin.

Det handler i lige så høj grad om at give dem andre muligheder for at håndtere det, der er svært.

Unge skal vide, at det er normalt at opleve sorg, usikkerhed og nederlag, og at de ikke behøver finde en hurtig løsning på enhver ubehagelig følelse.

Samtidig skal de opleve, at der er voksne, som har tid og overskud til at lytte, også når samtalen handler om noget, der gør ondt.

For når en ung griber ud efter en pille uden at have fysisk ondt, kan det ifølge GirlTalk være vigtigt at spørge, hvad vedkommende håber at få hjælp til.

Og måske er det netop den samtale, der kan blive begyndelsen på en bedre måde at håndtere det svære på.