Nyheder

Nye fiskekvoter på plads: Danmark kæmpede for at beskytte sild og torsk i Østersøen

EU-landene er blevet enige om fiskekvoterne i Østersøen for 2027. Aftalen betyder større kvoter på både sild og brisling, mens forbuddet mod at fiske torsk fortsætter. Danmark pressede på for at begrænse fiskeriet og give de pressede fiskebestande bedre muligheder for at komme sig.

Maria Just
Af Maria Just 27. oktober 2026

Efter intensive forhandlinger er der indgået en aftale om, hvor meget der må fiskes i Østersøen næste år.

Danmark har haft en central rolle i forhandlingerne mellem de otte lande omkring Østersøen, hvor især hensynet til havmiljøet og genopbygningen af fiskebestandene har været på dagsordenen.

Resultatet er en aftale, hvor kvoten for sild i den centrale Østersø stiger med 71 procent, mens kvoten for brisling øges med 44 procent.

Samtidig bliver forbuddet mod direkte fiskeri efter torsk forlænget til 2027.

Selvom kvoterne på flere fiskearter stiger markant, understreger Miljøministeriet, at aftalen bygger på den videnskabelige rådgivning om bæredygtigt fiskeri.

Danmark fik begrænset stigningen i sildefiskeriet

Et af de vigtigste spørgsmål under forhandlingerne var, hvor meget fiskeriet efter sild i den centrale Østersø skulle øges.

Sildebestanden har vist tegn på fremgang, og biologernes rådgivning gav mulighed for en større kvotestigning end den, landene endte med at vedtage.

Her arbejdede Danmark for en mere forsigtig tilgang.

Resultatet blev en stigning på 71 procent sammenlignet med 2026. Det er fortsat en betydelig forøgelse, men lavere end det niveau, den videnskabelige rådgivning gav mulighed for.

Ifølge miljøminister Maria Reumert Gjerding skal den beslutning være med til at sikre, at sildebestanden fortsætter sin positive udvikling.

– Danmark har kæmpet for, at hensynet til havmiljøet vejede så tungt som muligt i forhandlingerne, og som det vigtigste bygger aftalen på den videnskabelige rådgivning om bæredygtigt fiskeri, siger ministeren.

Hun fremhæver, at Danmark ønskede at prioritere bestandens langsigtede udvikling frem for at udnytte hele muligheden for øget fiskeri.

– Silden i den centrale Østersø er inde i en rigtig positiv udvikling med fremgang. Derfor har vores hovedfokus været på at sikre genopbygning af sildebestanden og dermed en kvote, der ligger under det niveau, som biologerne anbefaler. Det giver bestanden ro til at udvikle sig yderligere, siger Maria Reumert Gjerding.

Fortsat forbud mod at fiske torsk

Mens bestanden af sild i den centrale Østersø er i fremgang, er situationen fortsat alvorlig for torsken.

Derfor videreføres forbuddet mod direkte fiskeri efter torsk i hele Østersøen i 2027.

Det gælder både erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri.

Samtidig fastholdes lukkeperioder for andre fiskerier i torskens gydeperiode, så bestanden får bedre muligheder for at reproducere sig.

Der vil dog fortsat være kvoter for uundgåelige bifangster af torsk. Det betyder, at fiskere, som fisker efter andre arter, i begrænset omfang kan lande torsk, der utilsigtet bliver fanget.

Disse kvoter bliver fastholdt på samme niveau som i 2026.

Danmark ønskede strengere regler

Selvom Danmark fik opbakning til at begrænse kvotestigningen for sild, lykkedes det ikke at få gennemført alle de danske ønsker.

Danmark havde blandt andet arbejdet for at reducere bifangstkvoterne for torsk og vestlig sild markant.

Men her stod Danmark alene blandt Østersølandene.

Derfor endte kompromiset med at fastholde kvoterne på sidste års niveau.

– Danmark stod desværre alene med ønsket om at reducere kvoten for bifangster af torsk og vestlig sild næste år. Som led i det danske formandskab for Østersølandene har vi indgået et kompromis, der fastsætter kvoten på samme niveau som sidste år, siger Maria Reumert Gjerding.

Ifølge ministeren har det haft betydning for kompromiset, at danske fiskere kun udnytter en mindre del af de samlede bifangstkvoter.

Danske fiskere udnytter omkring tre procent af bifangstkvoten for vestlig torsk, under én procent for østlig torsk og 16 procent for vestlig sild.

Ministeren understreger dog, at Danmark fortsat vil arbejde for at reducere bifangstkvoterne mest muligt.

Flere brislinger må fanges næste år

Aftalen giver også mulighed for et større fiskeri efter brisling.

Her bliver kvoten hævet med 44 procent i forhold til 2026.

Stigningen følger den videnskabelige rådgivning og skyldes, at brislingebestanden ligeledes er i fremgang.

Dermed åbner aftalen for et øget fiskeri efter både sild og brisling, samtidig med at der fortsat gælder omfattende begrænsninger for torsken.

Regler for lystfiskere fortsætter

Også lystfiskere og andre, der fisker rekreativt i Østersøen, bliver berørt af næste års regler.

Forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk fortsætter i 2027.

Til gengæld videreføres muligheden for at fange én fedtfinneklippet laks pr. rekreativ fisker pr. dag.

Landene er samtidig enige om at arbejde videre med metoder, der kan reducere skader på laks, som bliver genudsat efter fangst.

Det skal blandt andet ske gennem bedre anbefalinger til, hvordan fiskene håndteres og sættes tilbage i vandet.

Skal sikre flere fisk i fremtiden

Fiskekvoterne for Østersøen bliver fastlagt som led i EU’s årlige forhandlinger om fiskeriet.

Landene omkring Østersøen samarbejder i den regionale gruppe BALTFISH, hvor de forsøger at nå frem til en fælles position, inden kvoterne forhandles med de øvrige EU-lande.

Senere på året skal EU-landene også forhandle fiskekvoterne for andre havområder.

For Danmark har det været afgørende, at aftalen både tager hensyn til fiskeriet og giver de udsatte fiskebestande mulighed for at komme sig.

Med aftalen for 2027 får fiskerne mulighed for at fange flere sild og brislinger, mens torsken fortsat er beskyttet af et direkte fiskeriforbud.

Spørgsmålet bliver nu, om de kommende års begrænsninger og kvoter kan være med til at sikre stærkere fiskebestande i Østersøen på længere sigt.