Hackerangreb på Aarhus Universitet: 1.700 brugeres adgangskoder var i fare

En hacker fik adgang til en server på Aarhus Universitet og forsøgte efterfølgende at få adgang til og ændre adgangskoder for omkring 1.700 brugere.

Universitetets it-afdeling opdagede og standsede angrebet, og ifølge de foreløbige oplysninger lykkedes det ikke hackeren at gennemføre forsøgene med adgangskoderne.

Hændelsen er en del af en række cyberangreb, som inden for få uger har ramt tre af landets største universiteter.

Også Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet har været udsat for angreb, hvor uvedkommende har fået adgang til it-systemer.

Selvom der ikke er dokumenteret nogen sammenhæng mellem angrebene, viser de ifølge professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen fra Aarhus Universitet, hvor udsatte forskningsinstitutionerne er.

Tusindvis af personoplysninger kan være berørt

På DTU fik uvedkommende adgang til universitetets system til identitets- og adgangsstyring.

Her blev der hentet data, og oplysninger om op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere kan være berørt.

På Københavns Universitet lykkedes det hackere at få adgang til et testmiljø med personoplysninger om cirka 525.000 mennesker.

På Aarhus Universitet blev angrebet standset, inden det ifølge de foreløbige oplysninger lykkedes at få adgang til og ændre de omkring 1.700 brugeres adgangskoder.

De tre hændelser har dermed haft forskelligt omfang, men understreger en fælles udfordring for universiteterne.

– Universiteterne er interessante for mange forskellige typer angribere. Vi ligger inde med store mængder persondata og forskningsdata, og samtidig er vi meget synlige institutioner. Det gør os til potentielle mål for både cyberkriminelle, fremmede stater og aktivistiske grupper, siger Jens Myrup Pedersen.

Forskning kan være mere værdifuld end personoplysninger

Når hackere forsøger at trænge ind i universiteternes systemer, handler det ikke nødvendigvis kun om at stjæle personoplysninger.

Universiteterne ligger også inde med forskning og teknologisk viden, som kan have stor økonomisk og strategisk værdi.

Det gælder blandt andet forskning inden for medicin, teknologi og andre områder, hvor nye opdagelser kan få betydning for både virksomheder og samfund.

For nogle angribere kan målet derfor være industrispionage eller at få adgang til forskningsresultater, før de bliver offentliggjort.

Andre angreb kan være motiveret af økonomisk afpresning, hvor hackere eksempelvis forsøger at låse institutionens systemer og kræve betaling for at genåbne dem.

– Det interessante er, at universiteterne både har mange forskellige typer data og en høj grad af synlighed. Derfor kan de samme institutioner være attraktive for angribere med vidt forskellige mål, forklarer Jens Myrup Pedersen.

Åbenhed gør universiteterne sårbare

En af universiteternes største styrker kan samtidig være en udfordring for it-sikkerheden.

Universiteterne bygger på internationalt samarbejde, vidensdeling og åben adgang til forskning.

Samtidig har tusindvis af studerende, forskere, undervisere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere behov for adgang til forskellige digitale systemer.

Det gør universiteternes it-miljøer langt mere komplekse end på mange andre arbejdspladser.

Nogle forskningsprojekter benytter desuden specialudviklede systemer, som kan være mange år gamle.

– Universiteterne har rigtig mange forskellige systemer, og en del af dem er gamle og lever måske ikke op til de sikkerhedskrav, vi ville stille i dag. Samtidig har vi tradition for stor åbenhed og mange forskellige typer brugere med forskellige adgange, siger Jens Myrup Pedersen.

Det betyder, at universiteterne skal finde en balance mellem at beskytte følsomme oplysninger og samtidig bevare de muligheder for samarbejde, som forskningen er afhængig af.

Et angreb kan ramme undervisning og eksaminer

Konsekvenserne af et alvorligt cyberangreb kan række langt ud over de oplysninger, der eventuelt bliver stjålet.

Hvis centrale it-systemer bliver utilgængelige, kan det påvirke undervisning, eksaminer og forskningsprojekter.

Det kan også gøre det vanskeligt for forskere at indsende ansøgninger om forskningsmidler eller samarbejde med eksterne partnere.

Samtidig kan lækkede personoplysninger blive misbrugt til identitetstyveri og nye svindelforsøg.

– Konsekvenserne kan være mangeartede. Man kan miste fortrolige oplysninger, men man kan også stå i en situation, hvor man ikke kan undervise, afholde eksaminer eller indsende forskningsansøgninger. Det kan få store menneskelige, professionelle og økonomiske konsekvenser, siger Jens Myrup Pedersen.

Cybertruslen vurderes som meget høj

Allerede i april 2025 vurderede Styrelsen for Samfundssikkerhed, at truslen fra både cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske universiteter var meget høj.

Samtidig blev truslen fra cyberaktivisme vurderet som høj.

Men selv når et angreb bliver opdaget, kan det være vanskeligt at fastslå, hvem der står bag.

Nogle hackere arbejder eksempelvis med at skaffe adgang til it-systemer, som de efterfølgende sælger videre til andre kriminelle.

Det betyder, at den person eller gruppe, der oprindeligt bryder ind i et system, ikke nødvendigvis er den samme, som senere misbruger oplysningerne.

– Det kan være én kriminel aktør, der skaffer sig adgang til et system, og en helt anden, der senere udnytter den. Det gør det vanskeligt at fastslå, hvem der står bag et angreb, og hvad det oprindelige formål var, forklarer professoren.

Forskere i Aarhus arbejder på at opdage angreb tidligere

På Aarhus Universitet arbejder flere forskningsmiljøer med at udvikle nye metoder til at beskytte digitale systemer.

Jens Myrup Pedersen forsker blandt andet sammen med kolleger fra Institut for Elektro- og Computerteknologi i at opdage mistænkelig aktivitet i computernetværk.

Målet er at kunne identificere cyberangreb så tidligt, at sikkerhedsfolk kan gribe ind, inden hackerne når deres mål.

Forskerne udvikler også virtuelle miljøer, hvor skadelig software kan undersøges under kontrollerede forhold.

Samtidig forventer professoren, at kunstig intelligens vil få stadig større betydning for både hackerne og dem, der forsøger at stoppe angrebene.

– Det er et kapløb, der kun kommer til at gå hurtigere med AI på begge sider. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage angreb tidligt. Og her er det en styrke, at vi på AU kan samarbejde på tværs af fagmiljøer og udvikle løsninger, der både tager højde for teknologi, mennesker og organisationer, siger Jens Myrup Pedersen.

De seneste angreb understreger dermed, at cybersikkerhed er blevet en central udfordring for de danske universiteter – også i Aarhus, hvor forskning, undervisning og internationalt samarbejde hver dag er afhængige af sikre digitale systemer.